S. 318), hvor det bestemmes, at ingen Sager skulle opkyndes til Rigens Kansler og Lagmændenes Tilkomst til Oslo om St. Pauli Dag og til Bergen om St. Olafs Dag (29de Juli) uden de store Sager, som ikke ellers kunde overtages, og man tillige erindrer, at der oftere nævnes Lagting og Herredage holdte netop paa de anførte Tider, saaledes Kongebreve af 1545, 1549 og 1550 („Tegnelser“), 1582 ovf., hvilket efter Byloven er uregelmæssigt, bliver det antageligt, at dette ikke har været ordinære Lagting, men har været et Slags regelmæssige aarlige Herredage for det søndenfjeldske og nordenfjeldske Norge. Er denne Antagelse rigtig, faar man Mening i Beskr. 1ste Aug. 1589 (Paus S. 419), hvor det først misbilliges, at Lagmændene vise Sagerne fra sig til det almindelige Lagting, og Lagmanden derefter forbydes at henvise Sagerne til andre Lagmænd og Dommere, forinden han selv først med Lagrettesmændene i sit Lagmandsdømme har kjendt i dem. Hermed stemmer ogsaa i saa Fald godt de ellers utydelige Udtryk i Axel Gyldenstjernes Lehnsbrev 1588 (Norske Samll. S. 104), at han skal lade enhver Lagmand dømme i sit eget Lagdømme, med mindre de, formedelst Sagernes Vanskelighed, skulle foraarsages at sætte dem ind til Oslo, i hvilket Tilfælde dog Lagmanden alligevel skal møde og undervise de andre (Lagmænd) om Sagens Sammenhæng. I Modsætning hertil var det da vel og, at de ordentlige Lagting oftere kaldes menige Lagting f. Ex. i Chr. Valkendorfs Reces 1568 (Paus S. 352); og at man i Chr. den 4des L. og sednere gjennem det 17de Aarhundrede ikke mere finder Spor af dette, bliver let forklarligt, da der nu – som siden skal vises – blev holdt regelmæssige Herredage hvert 3die Aar (Slanges Chr. d. 4des Hist. S. 150–51). I Chr. IV. L. er ogsaa det første Lagting i Oslo ansat netop til Paulsmesse; for Bergen findes vistnok intet Lagting Olafsmesse; men det kommer deraf, at det er Gulatinget, som er gaaet over til ogsaa at blive Bergens Lagting. Hvad der imidlertid, foruden flere enkelte Data, skulde synes at tale herimod, er netop det anførte Kongebrev af 1549 (i „Tegnelser“) til Borgermestere og Raad i Oslo, „at efterdi de befinde dennem besværet at sidde Raad og Ret, og ikke have noget derfor, og derfor have skrevet Adelen til der udi Landet, at de skulde sidde med dem i Raadet St. Hansdag og St. Paulsdag, –
