Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur V.djvu/135

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

antages, at være gaaet saaledes til. I et Kongebrev af 1549 tales der saaledes om regelmæssige Raadsmøder i Oslo St. Hansdag og St. Paulsdag, hvilke bestemt synes at have været virkelige Lagting; jfr. Chr. IV L. Tingfb. 1; jfr. ogsaa nedenfor. Her ligger ogsaa, som sednere skal blive paaviist, Grundvolden til Raadsturetternes Indførelse. Der skjelnedes saaledes i disse Byer ikke mellem Bymøde og Lagting, og deres Domme maatte indankes umiddelbart for Kongen og hans Raad. I de øvrige Byer, hvor Lagmanden ikke var med paa Mødet, stod dettes Domme under vedkommende Lagting. At Lagmandens orskurð for Resten har været hyppigere i Byerne end paa Landet i den sednere Tid, synes rimeligt; dog naturligviis med Undtagelse af de 4 villæ forenses, hvor de vistnok have indskrænket sig til Afgjørelsen af formelle Spørgsmaal, hvilket ogsaa sees af den nævnte bergenske Retsprotokol. Hvad man endvidere seer sst. S. 333, at en Sag fra Nordfjord har været paaanket til Bergens Lagting (som holdtes den 7de Febr.) istedetfor til Gulating, er særdeles mærkeligt, og tyder paa, at disse 2 Ting allerede tidligere vare sammensmeltede og ikke først bleve det ved Chr. d. 4des Lovbog. Dette synes endog at have fundet Sted lige fra Midten af det 14de Aarhundrede; i det mindste finder man altid efter denne Tid den samme Person nævnt baade som Bergens og Gulatings Lagmand, hvorved dog er at mærke, at man ingen aldeles fuldstændig Lagmands-Fortegnelse har.

Hvorvidt der ikke sednere i Tidens Lov paa Landet er blevet regelmæssig afholdt flere Lagting om Aaret, er det nu umuligt at sige med Bestemthed (se Chr. Valkendorfs Reces 15de Marts 1568; Paus S. 354), da man, som anført, ingen Protokoller har ældre end Christian den 4des Lov, og de ganske enkelte Diplomer, der indeholde Lagtingsdommme, ingen Oplysning give. Men man synes at maatte antage, at noget saadant har været Tilfældet, da Chr. den 4des L. Tingfb. 1 ikke kan være nogen ny Bestemmelse; det er da rimeligviis kommen ind i Praxis, eftersom Lagmændene ophørte at give orskurð. Den eneste svage Antydning, jeg har kunnet finde i denne Retning, er Dipl. Norv. I. 1030, hvor Borgarting i Aaret 1511 angives at være afholdt Tirsdagen efter Pedersmesse. Efter M. L. I–1 skulde Lagtinget sættes Botolfsvaka (den 17de Juni). Antager man nu med Di-