ved at erhverve Lagmandens orskurð kunde opnaa det samme som ved en Herredstingsdom paa en meget nemmere Maade, og det er da ikke at tvivle paa, at Sagsøgeren selv gjærne har fundet sin Regning ved at gaa direkte denne Vei. Af de mig bekjendte Diplomer har jeg saaledes ikke seet, at Skilledomme nogensinde have været anvendte paa anden Maade end i Aarstedssager. De eneste Steder, som kunde tyde paa noget saadant, er Dipl. Norv. I. 890, hvor 6 Mænd paakjende en Eiendomstvist, men ikke paa Aastedet, og No. 1026, hvor ligeledes 10 Mænd til Tingen paakjende en Eiendomstvist. Den ferske (fra 1490) seer mere ud som en vedtagen Voldgiftsret, og den sidst er upaatvivlelig en Kjendelse af Herredstingets Lagrette, og ved begge er det sedvanlige alene, at Retten ikke er sat paa Aastedet. Overalt ellers, hvor 6 eller 12 Mænds Dom nævnes, er det kjendelig deels Talen om Lagretten ved Herredstingene, deels er det Skjønsmænd efter en afsagt Dom eller stedfunden Vedtagelse; se ovenfor S. 113.
Det er ovenfor omtalt, at Sysselmanden havde faaet en væsentlig Indflydelse paa Tingene og deres Sammensætning. Nogen egentlig dømmende Myndighed synes han dog aldrig at have haft, uden for saa vidt man ofte finder anført, at han har samtykket den afsagte Dom, hvor han har været tilstede; men dette har uden Tvivl mere været til Rettens Bestyrkelse, som det sednere heder. Og man seer det oftere anført, at ogsaa andre Tilstedeværende, der dog umuligt kunne have haft noget med Dommens Affattelse at bestille, have samtykket den (se saaledes Dipl. Norv. I. 83). Især mærkelig i denne Henseende er Erik Magnussøns Retterbod af 1280, Art. 23, 24 jfr. 10, der taler om at stevne for Lagmanden eller Sysselmanden, men tilføier i Art. 24, at dersom Parterne ikke kunne forliges for Sysselmanden, (ef hann fær ei yfirtekit),[1] er han ikke berettiget til at tilsige nogen Dom, men skal sende Sagen ind til Lagmanden med en Fremstilling af de Oplysninger, han har indhentet, og Lagmanden skal da afgive orskurð, selv om ikke Vidnerne føres for
- ↑ Paus har her oversat urigtigt: At fá yfir takit kan aldrig betyde at have Tid til, kunne overtage Noget, men maa betyde: vinde Bugt med, overvinde, altsaa: faa bilagt.
