paa Tingene, først og fremst vare selvskrevne dertil; se de ovenfor citerede Domme, der ere de ældste jeg kjender, og som ere bekræftede af flere Tilstedeværende, der umulig kunne have deeltaget i Afsigelsen (jfr. og Dipl. Norv. I. 289 fra 1324). Nu var der naturligviis kun eet Skridt tilbage til, at Dommene bleve skriftlig udfærdigede umiddelbart. Navnlig synes dette at maatte blive Tilfælde med Lagmandsorskurdene; men at disse ogsaa bleve udfærdigede i Form af Vidisser, viser det ældste jeg kjender, Dipl. Norv. I. 82 Imidlertid maa dog paa denne Tid (1292) den skriftlige Udstedelse længe have været Brug, thi Erik Magnussøns store almindelige Retterbod af 1280 § 8 bestemmer udtrykkelig, at Lagrettesmændenes Segl skal forvares under 3 Laase, Lagmandens, Sysselmandens og Sognepræstens, og ikke uden i Nødstilfælde bruges til andre end til de Sager, som paa Lagtinget afgjøres, og at det Brev, hvorpaa det skal sættes, skal oplæses der, og strax forsegles. Hvor tidlig derimod ordentlige Retsprotokoller er kommen i Brug, lader sig ikke med Bestemthed afgjøre af den beklagelige Grund, at nogenlunde fuldstændige Samlinger af Retsprotokoller først haves opbevarede fra kort for Christian den 5tes Tid.[1] Ved Lagtingene synes dette at være skeet ved Haakon Magnussøns Fr. 17de Juli 1308 (N. gl. L. III. 77) gjentaget ved Jørgen Lykkes og Christoffer Valkendorfs Reces af 13de Marts 1568 (Paus S. 353), hvor det befales, at Lagmanden skal reise om i Distrikterne i Følge med Sysselmanden for at afgive orskurd paa Almuens Tvistigheder (man kommer uvilkaarlig til at tænke paa de engelske circuits), og have med sig en Klerk, der skal give disse beskrevne, og at Sysselmanden skal indføre alle Domme og Orskurd i en Protokol (skrásetja) for at de ikke skulle gaae i Forglemmelse. Men heraf sees det, at selve den autentiske Dom blev særskilt udstedt strax, og at Protokollationen skede ikke paa Stedet, men sednere, og Retsprotokollerne manglede saaledes det egentlige Autentiske eller Identitetspræg: dette fik de neppe overalt
- ↑ Den ældste bekjendte norske Retsprotokol er Bergens Lagtingsprotokol 1592–94 (se Norske Samlinger 1. S. 221 fgg. og 321 fgg.) og derefter vides ingen at være i Behold ældre end Frederikstads Lagtingsprotokol fra 1607–15, samt Oslo Lagtingsprotokol fra 1609–10 (der findes i Rigsarkivet).
