nøie. For en Deel lempede man det vel og dertil, at i geistlige Sager nogle geistlige Personer udnævntes iblandt Domsmændene, hvilket oftere findes i Diplomerne. Det synes saaledes efter Diplomerne at dømme endog, at det er gaaet lettere med Anerkjendelsen af Geistlighedens dømmende Myndighed end med dens øvrige Paastande. Og man maa desuden erindre, at geistlige Domstole anerkjendtes, og at det kun var om Udstrækningen af deres Myndighed, at Tvisten dreiede sig. Af udtrykkelige Lovbud mærkes for Resten Dipl. Norv. I. 89, hvorved Erik Magnussøn tilstod Kannikerne i Nidaros Domsret over 6 af Kommunets daglige Svende. Efter Kalmarunionen maatte Saadant end mere blive Tilfældet ved de danske Forholds Indflydelse, og endelig blev ved Christian den 1stes Fr. 14de Jan. 1458 (Paus S. 271) det Tunsbergske Forlig udtrykkelig sanktioneret.
De geistlige Domstole vare i første Instants Biskoppen, i 2den Erkebiskoppen, i 3die og sidste Paven.
– Endelig kan det neppe betvivles at Gilderne have hast et Slags Jurisdiktion over sine Medlemmer; (jfr. G. L. 157 og 187), hvilket er det samme Princip, som ligger til Grund for den i Danmark endnu mere fremtrædende Gaardsrets-Jurisdiktion, og som fremtræder i Hirdstevnet, hvorfor Kongens Hird svarede (Hirdskraa 20, 40, 41, 42, jfr. Knud den stores Vitterlagsret; Rosenv. S. 4). Ligeledes har det uden Tvivl været i Biskoppens eller i alle Fald i Erkebiskoppens Gaard og ombord paa Skibe (se de ovenfor citerede Dipl. Norv. I. 64 og 89. B. L. IX–13. B. R. 42) Heraf udviklede sig uden Tvivl Krigsretterne, som nedenfor skal vises.
12. Ligesom Proceduren i Fortiden naturligviis var mundtlig, saaledes bleve og Dommene mundtlig afsagte. Men efter at Bogstavskriften var kommen i Brug hos de Gamle, maatte det i flere Henseender blive af Vigtighed at faa en skriftlig Bevidnelse (vidisse) af en afsagt Dom eller anden til Tinge fuldbyrdet Retshandling „til sikkert Vidnesbyrd“ for Fremtiden. Dette er de ældste skriftlige Domme vi have (se f. E. Dipl Norv. I. 81, 82, 83). Saadant Vidnesbyrd kunde vel udstedes af hvem som helst, der havde været tilstede, men det er klart, at Lagmanden og de andre Embedsmænd, der skulde være tilstede
