tilsagdes ham strax midlertidig Fred (grið), og naar siden Bøderne vare blevne rettelig erlagte, fuldkommen Tryghed (trygðir), for hvilke Begge man har opbevaret Formularerne, der ere yderst mærkelige og overmaade gamle (se Íslendinga-Sögur 2den Udg. i Slutn.).I modsat Fald blev Fredløshedsdom strax afsagt, og umiddelbart derpaa, hvis den Skyldige var tilstede, udført. Kongens Aarmand var paa Forlangende pligtig al lade Dommen exekvere, ligesom han havde at være tilstede for al paasee Kongedømmets Ret. Paa samme Maade som ved Drab forholdtes det ved flere Legemsbeskadigelser. Andre Fornærmelser stevnedes umiddelbar til Tinget, uden at noget örvarþing sammenkaldtes; Fremgangsmaaden var her næsten den samme. Tyve, der vare grebne i Gjerningen, skulde føres med Kosterne bundne paa Ryggen til Kongens Aarmand eller til Tinget, hvis Dom da strax blev sat i Udøvelse, uden at der nogensinde her kunde blive Tale om Forlig (G. L. 253. 254. F. L. XIV–12).
Paatalen af alle Misgjerningssager flød uden Hensyn tit deres Betydenhed aldeles i den Privates Haand, dog med Undtagelse af Tyveri, – men dersom Forbrydelsen medførte Bøder til Kongen, maatte disse i alle Tilfælde betales,; hvitket skulde paasees af Kongens Aarmand, der saaledes havde at paatale Forbrydelsen, dersom den rette Sagsøger undlod det. Forlig i deslige Sager matte under Straf ikke indgaaes underhaanden, men kun paa Tinget (G. L. 214. 256). Ved Lagmandsorskurd kunde Misgjerningssager aldrig afgjøres.
At den Beskyldte blev personlig heftet, finder man kun at have været Tilfældet, naar han var greben i selve: Gjerningen (see saaledes G. L. 152, 183 og 253. F. L. IV.–10, XIV–12 B. R. 13 og flg. St.) Derimod sees det ofte at have været den Tiltaltes Pligt at stille Borgen for sin Tilstedeværelse (tak), navnlig overalt, hvor en Udsættelse fandt Sted med den endelige Dom (se f. E. G. L. 102. B. R. 52 og 98. 23 50. o. fl: St.)
Nogen som helst Benaadningsret kunde der ille tilkomme Kongedømmet under saadanne Forhold, uden for saa vidt Kongedømmet maatte kunne eftergive de det tilfaldende Bøder, eller tilstaa Forbryderen Ret til at opholde sig i Landet (landsvist). Men dermed var han lige fuldt fredløs for den Fornærmede og hans Æt, indtil han var bleven forligt med og havde modaget Tryg-
