uden Frostating (som forhen) Steigarþing for Haalogaland og Sprotseiðsþing for Jæmteland og Herjedalen, ligesom Nidaros sees i alle Fald undertiden at have haft sin egen Lagmand; saaledes nævnes i 1309–11 en Frostatingslagmand Sigurd, og samtidig med ham var Ottar Torsteinssøn Lagmand i Nidaros (Dipl. Norv. I. 121, 127 og gl. Love II. 289.) I Gulatingslagen var foruden Gulating (for Firda-, Sygna- og Hordafylke), Avaldsnesþing for Rygja- og Egdafylke (Stavanger Lagmand nævnes allerede 1297 i Samll. I. S. 134. cfr. Dipl. Norv. I. 168). Sednere sones ogsaa Agdesiden at have faaet sin egen Lagmand, thi Dipl. Norv. I. 1094 (fra 1539) nævner samtidig Jon Simonssøn Lagmand paa Agdesiden og Nils Claussøn Lagmand i Stavanger; ligesom en Agdesidens Lagmand Bengt Hernigsøn omtales mellem Aarene 1531–3. 7 Ligeledes nævnes i 1560 samtidig Jon Simonssøn, Agdesidens Lagmand, og Jens Pederssøn, Lagmand for Stavanger (Paus Frd. S. 340). Endelig har Bergen havt sin egen Lagmand, og der nævnes Lagmænd i Kongsgaarden, der i alle Fald undertiden sees at have været forskjellige fra de øvrige. Saaledes omtales i forskjellige Diplomer Guttorm Kolbjornssøn, lagmaðr i konungsgarði mellem Aarene 1325 og 1333; men i andre Diplomer nævnes Baard Petersøn som Gulatingslagmand i 1325 og 1329 og Bjarne Ønundssøn i 1332, samt Endride Simonssøn som Bergens Lagmand i 1325 og Trond Krakasøn i 1332; se især et Diplom fra 1325 i Codex Munkalivensis p. 155, hvor alle 3 nævnes paa een Gang; se ogsaa Absalon Pedersøns Beskrivelse i Suhms Samll. 2 B. 1 Hefte S. 90, hvoraf sees, at dette i alle Fald i Midten af det 16de Aarhundrede maa være ophørt. I Borgartingsagen var foruden Borgarting (Borgarsysla) tillige Skiðuþing (for Grønafylke 1294 Dipl. Norv. I. 82), og Fors-, eller Bagaholmsting (for Ránrike og Elfarsysla Dipl. Arn. Mag. fasc. 80. 18), Tunsberg Lagting for Tunsberg og Vestfold, Oslo Lagting for Oslo og Osloarsysla. I Eidsivatingslagen sees der ogsaa at have været 2 Lagmænd, men sednere sees der dog kun at have varet eet Lagting for Oplandene. Der maa saaledes have været lige til 15 Lagmænd paa een Gang i Norge.
Men man maa dog ikke forestille sig de Jurisdictioner, hvori
