Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur V.djvu/113

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

af dets Tvistigheder aabenbarer sig ogsaa i den Omstændighed, at vi næsten lige fra Lagmandsembedets Oprettelse træsfe flere Lagmænd i hvert Lagdømme. Saaledes omtales allerede ved Mødet i Bergen 1223 fra Gulatingslagen 2 Lagmænd, Dagfinn Bonde og Amund Remba (for Rygjafylke), fra Trøndelagen 3; Gunnar Grjonbak, (for Frostatinget) Bjarne Mardarsøn (Haalogaland) og Torstein Aasmundssøn (Jæmteland?); for Eidsivatingslagen, foruden Eidsivatingslagmanden Thorer Gudmundssøn, ogsaa Saxe af Haug (Hedemarken) og, foruden Borgartingslagmanden Øistein, en Lagmand for Ranrike Tord Skalle, og i 1294 nævnes i Dipl. Norv. antikva 82, 83 Lagmændene Peter i Viken, Einar i Tunsberg, Vige i Skeen, og samme Aar seer man af andre Diplomer, at der har været en Lagmand Amund i Oslo (Diplomer fra 1279 og 1300) og Eirik i Bergen (1293–1300), ligesom det er sandsynligt, at samme Aar har Stavanger haft sin egen Lagmand, Sigurd Ormssøn paa Randar (Samll. til N. F. og Spr. Hist. I. S. 134). Dette maatte snart medføre en virkelig Deling af Lagdømmerne i flere Lagmandsdømmer (lögsókn), der hvert havde sin egen Lagmand og sit eget Ting, hvis Organisation var overeensstemmende med Lagtingets og hvis Dom navnlig ikke kunde paaanker til dette. Herved blev naturligviis Retspleien meget bekvemmere, hvoraf igjen fulgte, at de store Lagting mere og mere tabte sin Betydning og tilsidst gik aldeles i Forglemmelse, uden som Ting for det nærmeste Distrikt. Men den Decentralisation som dette medførte, bidrog naturligviis ogsaa til at Folket mere og mere ophørte at tage saa virksom Deel i Dommermyndighedens Udøvelse som før. Magnus Lagabøters Landslov nævnes forresten ikke det mindste om en saadan Deling af Lagdømmerne, men den er kjendelig kommen istand af sig selv ved Omstændighedernes Medfør ganske kort Tid derefter; thi allerede i 1322 omtales et ordentlig organiseret Lagting paa Avaldsnæs ved Jonsmessedag[1] (Dipl. Norv. I. 168).

De Lagting, som paa denne Maade opstode, sees af Diplomerne at have været følgende: I Frostatingslagen var for-

  1. I 1558 sees Stavanger Lagting at være afholdt 2den Juni (Torsdag næstfør Trinitatis).