gulmark og satte Heidsefisloven derfor. Dette blev Grundlaget for Eidsivaþingslög, der endnu omfattede Gudbrandsdalir, Eystridalir, Grœnafylki og Álfheim; de havde sit Tingsted paa Eiðsvellir (Eidsvold) Allerede meget tidlig finder man et Fylkesforbund af de 8 trønderske Fylker (Eynaf., Sparbyggjaf., Værdœlaf., Skeynaf., Stjørdœlaf., Strindaf., Gauldœlaf. og Orkdœlaf.) hvilke havde sit Allsherjarting i Øretinget ved Nidaros. Dette blev ved Haakon den Godes Ordning af Lagdømmerne Grundlaget for Frostuþingslög i Forening med Naumdœlafylke, Nordmøraf., og Raumsdølaf. Tingstedet var paa Gaarden Lagatun (Logtu) i Frostens Skibrede i Strindasylke. Ligeledes synes de 3 Fylker Firda- Sygna- og Hørdafylke efter Egla c. 37 tidlig at have dannet en Forening, som ved Haakon den Godes Revision dannede Grundlaget for Gulaþingslög, der desuden bestod af Sunnmørafylke, Rygjaf., Egdaf., Valdres og Haddingjadal, og havde sit Tingsted paa Gula i Sygnafylke. Langt sednere oprettedes et fjerde Lagting Borgarþing, der holdtes paa Borg (Sarpsborg) for Viken, og indbefattede Grønafylke, Vestfold, Vingulmørk og Ranrike, der tidligere havde hørt under Eidsefislög, og hvoraf vistnok ogsaa de 3 Vestfold, Vingulmark og Alfheim ogsaa tidligere havde holdt nærmere sammen. Tiden da dette Lagting blev oprettet vides ikke med Bestemthed. I Sigurd Ranesøns Proces, der falder mellem 1113–15, opregnes 2 Gange Lagtingene i Norge, uden at Borgarting nævnes; lidt sednere nævnes det imidlertid. Hvert af disse Lagdømmer havde lige til Magnus Lagabøters Tid sine egne Lovbøger, der dog i det Meste stemmede overeens. Især synes Eidsivatings- og Borgartings-Lovene at have været næsten aldeles samstemmende.
Paa Lagtingene kunde naturligviis ikke alle Tingmænd møde, men blot nogle udvalgte Mænd fra hvert Fylke (nefndarmenn), der fik en Godtgjørelse af de Hjemmeværende (þingfararfé). Deres Antal var for Gulatingslagen efter Olaf den Helliges Bestemmelse omtrent 400, efter en senere Bestemmelse af Magnus Erlingsøn 246, efter den nyere Landslov 148. Til Frostating mødte efter den ældre Lov mindst 500 (fra de trønderske Fylker 400), efter den nyere Landslov 485; til Eidsivatinget efter den nyere Landslov 90, det ældre Antal vides ikke; til Borgar-
