102 Sem amts
største Deel af Riget Herredsbenævnelsen almindelig brugelig for de engeste Tingkredse, og fik saaledes en høist uegentlig Betydning. I Trøndelagen maa Herredsinddelingen allerede meget tidlig være bortfalden, thi her dannede Fylkestinget allerede længe den engeste ordentlig Tingkreds, dog gaves i enkelte Fylker istedetfor et Fylkesthing, to Halvfylkesting, hvoraf hvert med Hensyn til Myndighed regnedes lige med et Fylketing.
Herredsting skulde efter Magnus Lagabøters nyere Landslov 1ste Bolk, Cap. 1 og 7 ordentligviis holdes 2 Gange aarlig: før Lagtinget i Midfaste (várþing) og 3 Uger efter Hjemkomsten fra Lagtinget (i August – Septbr. (haustþing). Dette var uden Tvivl ligesaa efter det ældre Tidsrums Love.
Skibredeting holdtes oprindelig kun i Kystegnene til Ordning af Ledingen, men siden udvidedes deres Virkekreds saaledes, at de paa nogle Steder traadte i Herredstingenes Sted. Dette skeede først i Trøndelagen (jfr. Frostatings Loven, Indledn. 33), – men siden, især paa Magnus Lagabøters Tid, synes noget lignende at have fundet Sted ogsaa hvor Skibredeinddeling ikke fandtes, og hvor Kirkesognsinddeling var traadt i dens Sted.
Fvlkesinddelingen holdt sig i Førstningen stadigere end Herredsinddelingen. Vistnok synes den paa Oplandene og i Viken at have været noget mindre bestemt, nærmest udentvivl som en Følge af de af Harald Haarfagres Sønner oprettede Kongeriger, hvis Grændser vel ikke altid faldt sammen med Fylkernes. Imidlertid vare disse Forandringer neppe videre betydelige. Ved Magnus Lagabøters Lovrevision blev Fylkestinget som dømmende Ret ophævet, og forekommer nu kun let de enkelte Distrikters Vedkommende, hvor det traadte i Lagtingets Sted (Haalogaland, Jæmteland og Herjedalen). Naar og hvor ofte Fylkestinget ordentligviis blev afholdt, vides ikke.
Af meest indgribende Betydning i hele den gamle Samfundsorden var dog Lagtinget; dets Oprettelse falder inden den Tid, fra hvilken man har nogenlunde sikre Efterretninger. Som før bemærket, dannede der sig tidlig Forbindelser af flere Fylker, og dette blev et godt Grundlag. Saaledes beretter Snorre, at Halfdan Svarte havde samlet et Rige paa Oplandene af Raumafylke, Heinafylke og Hadafylke, Vestfold og Vin-
