Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur V.djvu/102

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

I. Kortfattet Udsigt over vore dømmende Institutionens ældste Organisation og deres historiske Udvikling fra de ældste Tider og indtil Udgangen af det 16de Aarhundrede.

1. Hos intet Folk paa Retsudviklingens ældste Stadium kan der være Tale om nogen ordentlig fordeelt Statsmyndighed. Staten opstaaer ikke ifølge nogen overveiet Beslutning, men den fremtræder som en Naturnødvendighed, og maa tages som et Faktum. Lovgivende, dømmende og udøvende Myndighed maa altid udøves og bliver altid udøvet; men adskilte fra hinanden og fordelte mellem forskjellige Autoriteter efter nogensomhelst Plan, finde vi dem først da, naar Folket er blevet paavirket af Begrebs-Abstractioner og har begyndt at reflektere over Retten. Denne Sandhed gjenfinde vi overalt, hos de meest forskjellige Folkefærd. Hos de frie Nationer udøves alle Myndigheder af Folket selv, og for saa vidt dette overdrager Myndigheden til enkelte Vise, eller endog til Familiehøvdinger, eller til Konger, saa vil man overalt se, baade at det skarpt fastholdes, at Myndigheden alene er en overdragen, og at denne Myndighed aldrig er begrændset efter sit Indhold, men alene efter sit Omfang. Netop de to efter sin Natur meest adskilte, den lovgivende og den dømmende Magt, ere de, som man næsten overalt træffer samlede. I de despotiske Lande, lige meget om Despotiet har udviklet sig gjennem den strenge patriarkalske Myndighed, eller skylder Erobring og Vaabenmagt sin Tilværelse, ligget det naturligen i Begrebet selv, at al Myndighed maa være forenet i Despotens Person, men Sætningens Rigtighed viser sig ligefuldt, hvor Magten af Herskeren er overdragen til hans Tjenere; heller ikke her vil man see, at nogen bevidst Deling af de forskjellige Myndigheder finder Sted.

2. Den hele germaniske Folkestamme var gjennemtrængt af en levende Friheds- og Uafhængigheds-Følelse; saa at al Statsmyndighed, forsaavidt der om nogen saadan egentlig kan være Tale, udelukkende hvilede hos Folket selv. Men hos dens tyske Afdeling, ligesom og for en Deel hos Danerne, tabte dette sig efterhaanden, deels som en Følge deraf, at der i hine Lande vare ældre Indvaanere, som bleve undertvungne, hvorved ogsaa den herskende Klasse kom til at vænne sig til at være Vidne til og snart ogsaa selv at taale politisk Afhængighed, – og deels som