Rigsforstander Steen Sture den Ældre,[1] og hans Moder Philippa har uden al Tvivl overlevet ham. Hun har da sandsynligvis i Henhold til den ovennævnte mellem hende og Mand indgaaede Pagt, da hun ingen Børn havde at skifte med, beholdt de samlede Eiendomme indtil sin Død. Dette bestyrkes ved et Brev af 1463, hvorefter en Martin Jonssøn afstod sin Gaard Brynjolfs-Tomt i Bergen til Hr. Sigurds Enke Fru Philippa for sin Svigerfaders Gjæld til Sigurd Jonssøn.[2] Hun nævnes sidste Gang i 1472, da hun gav Hr. Alf Knutssøn sin Gaard Dræggen i Bergen,[3] og er formodentlig død 1476 eller senest 1477. Thi 6 Juli 1478 afsagde paa Oslo Bispegaard flere Rigsraader og Lagmænd en Dom, hvorefter Fru Philippas løse Gods og Penge tildømmes Kong Christiern paa Norges Krones Vegne, da dette Gods havde staaet Aar og Dag og længere, uden at rette Arvinger vare komne.[4] Af denne Dom er det klart, at Fru Philippa har overlevet sin Søn, som ellers vilde have arvet det Hele, og at hendes løse Gods, hvortil nu hendes Faders tydske Slægt var arveberettiget, ikke af denne inden lovlig Tid er indtalt og saaledes tilfaldet Kronen, men at Giske-Slægtens samtlige faste Gods maa, som og siden sees, allerede da være gaaet over til Sigurd Jonssøns Udarvinger. Modstaaende Stamtavle viser, at Hr. Sigurd Jonssøns tre Søsterdøttres Afkom vare de rette og nærmeste Arvinger til Hans Sigurdssøns Gods, hver med en Trediedeel. Men skjønt denne Arv som viist allerede maa være falden i Aaret 1477 eller før, er dog intet formeligt Skifte foregaaet førend i 1490. Grunden til denne lange Udsættelse kjendes ikke; men det store Gods, der var spredt over det hele Rige fra Finmarken til Viken, kunde vistnok foraarsage langvarige Undersøgelser om dets virkelige, Udarvingerne mindre bekjendte, Værd, Trætter med andre, som derpaa gjorde Fordring m. m., som man har anseet gavnligt at faae paa det Rene, førend det endelige Skifte foregik.
