At Arvingerne længe før have været i midlertidig Besiddelse af Hans Sigurdssøns Gods, vil det Følgende vise. Selve Skiftet kom først istand 11 Sept. 1490, da Erkebiskop Gaute, Biskop Hans Teiste af Bergen, Provsten ved Apostelkirken Christiern Pederssøn, Nils Henrifssøn (Gyldenløve) Ridder, Diderik Pining Væbner og Erland Frak Lagmand i Bergen, paa Kongsgaarden sammesteds efter Kong Hans’s Befaling og efter samvittighedsfuldt fælles Overlæg skiftede Junker Hans Sigurdssøns Gods mellem 1. Hr. Alf Knutssøn Ridder og hans Søskende, 2. Hr. Otte Matssøn Ridder og hans Søskende, og 3. Arald Kane Væbner paa hans Hustru Fru Ingerds og hendes Søster Fru Sigrids Vegne. Efter flere Dages Ransagning om det vidtbeliggende Gods og dets Værd, skiftedes det i tre lige Dele, da alle tre vare jævne Arvinger efter Hans Sigurdssøn. Til den første Lod, som tilfaldt Hr. Alf Knutssøn og Søskende, henlagdes: Sørum med underliggende Gods paa Romerike og i Hallingdal, Skenem (formodentlig Skinheimren) Gaard i Oslo, Giske med alt underliggende Gods i Romsdal[1] og Søndmøre, Yrjen med Holmene, Kerlingvik, Stene, Leirvaag og Hundestad i Kvædfjord, Tredieparten af Landvorden (Afgift til Landdrotten af dem, der fiskede under hans Land) i Øyefjord, Gryflefjord og Thorskefjord, alt i Senjen, samt en betydelig Deel Gods paa Hetland. –
- ↑ Vestnes i Romsdalen med underliggende Gods blev i 164* Hovedgaard. Kraft Norg. Besk. V. 190.
