Hopp til innhold

Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur IV.djvu/74

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
70
Chr. Lange. Historiske Efterretninger

havde kun et Barn,[1] Sønnen Hans Sigurdsøn, nedenfor No. 17.

Foruden sin Morbroder Haakon Sigurdssøns store Besiddelser og hvad han efter sine rige Forældre fik, arvede Sigurd Jonssøn endvidere sin Moders Søskendebarn Fru Margareta Eilifsdatter. I Saml. t. Norg. Hist I. 608–613, hvor Efterretninger om hende iøvrigt findes, er hun antaget for Eilif Thoraldssøn Hjernes Datter og Væbneren Eilif Jonssøn Hjernes Faster. Men dette er ikke rigtigt. Hun var, som Side 62 anført, en Datter af Eilif Eilifssøn i Naustdal og Fru Gyrid Erlingsdatter. Hendes Ægteskab med Rigsraaden Hr. Tideke (Diderik) Vistenaker, der maa være indgaaet før 1396,[2] blev barnløst. Han maa være død mellem 1416 og 1418, da hun 15 Mai endnu opholdt sig paa sin Hovedgaard Manvik paa Brunlanes, men 19 August d. A. var hun som Enke i Bergen, hvor hun gav Akrefjord og sit Gods paa Hetland til Munkeliv Kloster, mod at dette skulde føde hende standsmæssigt hendes øvrige Levetid, og holde hendes og Forældres Aartid 4 Gange aarlig efter hendes Død.[3] Imidlertid har hun atter 9 Septbr. 1420 været i Viken, da hun skjænkede sine Frænder velbaarne Jens Hjerne og Fru Katharina Jonsdatter Fjerdings- og Tiende-Gave i Land og Løsøre samt Manvik Gaard og alt sit Gods

    gift med Henrik Grubendals Enke Eline Lunge, og med hende havt 4 Døttre, hvoraf to døde unge, en blev Nonne i Gavns i Danmark og den yngste Philippa blev gift med Sigurd Jonssøn. Men dette er neppe rigtigt. Grev Hans døde 1439, og nævnes oftere i Eriks Tid. (Hvitfeld S. 678. 756. 785. Lagerbring. IV. 77. 205). I Hübners geneal. Tabellen II. No. 487 over Greverne af Eberstein (i Schwaben) anføres ved 1430 en Johannes, Søn af Ludvig af Neugarten og Eberstein og Eufemia Henningsdatter af Putbus, som vel er den samme, som kom til Norden. Jfr. Saml. III. 478. Anm.

  1. Der haves vel et Vidnesbyrd (i danske Geh. Arch.) af 1482 om, at Hr. Sigurd og Fru Philippa i sin Tid havde bestemt, at hvis de skulle skifte med deres Børn, skulde dog den Længstlevende beholde det halve Bo; men de øvrige Børn maa være døde før Forældrene.
  2. Dipl. Norv. I. No. 553.
  3. Munkelivs Brevbog, udg. af Munch. S. 32–34.