16. Sigurd Jonssøns Livsforholde ere allerede i de fleste
Henseender opløste af Munthe i Saml. IV. 597–605, og en
Gjentagelse vilde her blive før vidtløftig. Vi skulle indskrænke os
til en Antydning af de vigtigste Begivenheder i hans offentlige
og private Liv. Han nævnes første Gang som myndig Mand
1417, var 1434 Rigsraad og 1437 Ridder. Fra 1437 og
maaske til 1445 var han Høvedsmand paa Akershus, 3 Septbr.
1439 blev han af Kong Erik valgt til Drotsete,[1] og efter Kong
Christoffers Død 1448 overtog han Rigets Styrelse som Rigsforstander,[2]
ligesom der dengang var et stort Parti, som endog
vilde havt ham til Konge. Af ukjendte Grunde har han ikke selv
virket herfor, men tvertom været blandt de første Nordmænd til
at antage sig Christiern af Oldenborgs Sag, af hvem han derfor
og strax ved Mødet i Marstrand Juni 1449 blev udnævnt til
„fuldmægtig Høvedsmand over alt Norges Rige.“ Han var
ikke tilstede ved Karl Knutssøns Hylding eller Kroning i Nidaros
af Erkebiskop Aslak Novbr. 1449, men derimod ved
Kong Christierns Kroning og Ophold der i Juli og August 1450
samt ved Overeenskomsten med Danmark i Bergen 29 Aug. s.
A., da han nævnes som første verdslige Rigsraad. Efter denne
Tid forekommer han ikke, og han er maaske død faa Aar derefter.[3]
– Sigurd Jonssøn var gift med Philippa, en Datter
af Grev Hans af Neugarten og Eberstein, en Pommeraner, der
var kommen til Norden med Kong Erik, var dennes Yndling,
og skal have ægtet Johan Bylovs Datter Armegaard, der siden
fik Hr. Knut Bosson (Grip?) i Sverige.[4] Hr. Sigurd og Philippa
- ↑ Rigsraadet havde givet Kongen Valget mellem 3 Mand til dette Embede: Olaf Haakonssøn (Stumpe), Erland Endridssøn til Losne og Sigurd Jonssøn. Jahns Unions Hist. 516. Jfr. Saml. III. 478. Anm.
- ↑ Dipl. Norv. I. No. 806.
- ↑ Jfr. Munthe i Saml. IV. 605. Nye Danske Magaz. VI. 36.
- ↑ Saaledes beretter Anna Fikkesdatter Bylov i sin Slægtebog Chronicon genealogicum. Stockh. 1718. 4to. Lagerbring Svea R. Hist. IV. 277 ff. Ifølge J. C. Bergs Uddrag af Neopolitans (Nysteds) Slægtebog skulde Grev Hans været Kong Eriks Søstersøn, bleven