Forestillinger, jeg vil blot nævne: Seiladsen over Verdenshavet, Nedfarten til Havbunden i Dykkerklokken, Dampskibe og Jernbaner. Hvad skal man f. Ex. sige om Blanchard, der selvanden foer otte Dage før Rozier i en Luftballon over Kanalen fra Dover til Calais, og som tretten Aar efter, med et Selskab af sexten Personer, gjorde en 6 Miles Fart gjennem Luften? Var Bebreidelsen retfærdig, da har den verdensberømte Blanchard fristet Gud 66 Gange i sit Liv; thi saa mange Luftreiser havde han foretaget inden sin Død i Aaret 1809. Et lignende Held havde hans Enke, der ærede sin Mands Minde og glemte sin Sorg paa sine Lysttoure gjennem den Italienske rene Æther. Hvor ønskeligt vilde ikke Blanchares store Luftskib være for skibbrudne Søfolk!
I „Forskjellige Anskuelser“ skildres moderlig Kjærlighed og barnlig Fromhed ligeoverfor en overtroisk Ammes Eenfoldighed. Efterat der under Billeder af Rosen og Lillien er paaviist Forskjellen mellem „Elskov og huuslig Lykke“, følge 10 smaa Riimbreve til forskjellige Veninder og en Liigsang, med hvis videre Omtale jeg ikke vil opholde Læseren, skjøndt de alle bære Vidnesbyrd om den Rigdomsfylde af ophøiede Tanker og skjønne Følelser, der røre sig i Sangerskens Indre.
Samlingen slutter med „Præstedatteren i Elverum. Denne Idyl er skrevet i Hexametre og inddeelt i fire Sange: 1. Bispevisitatsen. 2. Capellanen. 3. Annexreisen og 4. Brudepigen.
Fru W.s elverumske Lovise minder om Voss’s berømte „Luise“, Præstedatteren i Grünau, og er en i det Hele taget heldig Efterligning af dette maaskee hidtil uopnaaede Mønster. De norske Forholde Sæder og Skikke har Forf., der er begavet med en fiin og skarp Iagttagelsesevne, og har havt rig Anledning til at blive bekjendt med vor Almues Charakteer og Levesæt, vidst at fremstille med Troskab og træffende Sandhed. Her ere ingen ved Phantasien skabte Idealer, til hvilke intet Tilsvarende findes i Naturen; det er kun det Virkelige idealiseret, saa at man næsten synes selv at have oplevet de skildrede Begivenheder og deeltaget i de besjungne Samtaler og Handlinger. End mere forøges Illusionen ved den Leilighed, man her faaer til at beundre Præstedatterens Færdighed i at tillave Punsch og Præstefamiliens Forkjærlighed for denne Drik, idet der ikke mindre end 3 (tre) forskjellige Gange drikkes Punsch i dette lille landlige Digt. En ung Præst bliver forlovet: „i Hast“ laves der Punsch, for „med Fyrighed“
