anførte Sted omtales saa yderst kort og overfladisk og derhos saa panegyrisk, at Læserne neppe deri kan finde en tilstrækkelig Veiledning eller derved er- holde et nogenlunde fuldstændigt Billede af Bogen; har jeg tilladt mig noget udførligere at recensere den i 2det Binds 3die Hefte af „Theologisk Tidsskrift“, hvor en saadan Recension maaskee ogsaa mere hører hjemme.
I „Catechismen“ og „Bibelhistorien“ paa Vers saavelsom i „Gaaderne“ opdage vi enkelte lyse Glimt af et dybt poetisk, phantasirigt Gemyt; men i sine „Smaa-Digte“ fremtræder Provstinde W. som egentlig Digterinde, der vel ofte blot qvidrer som Svalen, men dog ogsaa undertiden synger som Maaltrosten. Kun sjelden forvilder en Nattergal sig hen til vore nordlige, mørke og kolde Enemærker; deres Triller høre vi med Jubel, men ogsaa Maaltrostens Sang i Lunden, ja selv Svalens Qvidren paa Taget er os velkommen, og modtages af os med Glæde og Taknemmelighed.
Den Grundtvigske Forkjærlighed for Bindetegnet aabenbarer sig allerede i Titelen. Maaskee kan den forsvares ved nye eller sjeldne Sammensætninger eller naar Ordet er sammensat af Ord af forskjellige Sprog, eller af meget lange Ord af een og samme Taledeel; men neppe som her ved et sammensat Ord af eenstavelses Adjectiv og Substantiv. Man skulde jo i Analogi hermed skrive: Smaa-Ting, Stor-Thing, Lille-Finger, Hvid-Kaals-Hoved o. s. v.
Disse Smaadigte indeholde syv Fabler, atten blandede Digte og en Idyl i fire Sange. Bogen mangler forøvrigt Register, maaskee paa Grund af dens ringe Omfang. Læseren føler dog let Savnet af et saadant; det bør derfor ved lignende Arbeider ikke udelades, da Forfatterens Umag for at faae det istand er saa høist ubetydelig. Da de fleste af de tildeels ældre Digte, der indeholdes i denne lille Samling – ifølge Forfatterindens Forord – ingenlunde ere skrevne i den Hensigt, at de engang skulde forelægges den store Almeenhed, men dette egentlig er bleven foranlediget ved adskillige Venners Ønske og Opmuntring, skal det ved Gjennemgaaelsen og Bedømmelsen af de enkelte Digte være mig en kjær og hellig Pligt at bestræbe mig for at opfylde hendes beskedne Bøn om Overbærelse og Skaansel, forsaavidt noget af dem virkelig skulde trænge dertil.
„Fabler“. „Aaen og Fossen“ er en net lille Fabel. Jeg veed dog ikke, om det gaaer andre Læsere, som det gik mig; jeg
