Jeg gaaer nu i chronologisk Orden over til Lærebogen i Huusholdningen, hvis første Oplag udkom 1845, andet Oplag 1846 og 3die i 1848, hvorved denne nyttige og fornemmelig for unge Huusmødre saare velkomne Bog har vundet betydeligt, saavel ved værdifulde Tilsætninger og en mere ordnet Plan, som navnlig med Hensyn til Registeret. Som uindviet Lægmand i den ædle Kunst, hvorom her handles, tør jeg naturligviis ikke indlade mig i nogen egentlig Bedømmelse af alle disse Regler, Forskrifter og praktiske Haandgreb, der anbefales for Huusbestyrelsen i det Hele og til Madlavningen i Særdeleshed. Men da alle de Raad og Anviisninger bemeldte Bog indeholder ere Produkter af klar Indsigt, moden Overveielse og mangeaarig Erfaring er der neppe nogen Tvivl om, at de ville befindes rigtige og hensigtsmæssige, ja tildeels fortrinlige af enhver Huusmoder, der med Forstand og Skjønsomhed nøiagtigt retter sig efter dem. Jeg vil ikke, ved at anstille nogen Sammenligning, stræbe at nedsætte Karen og Maren Bangs, ei heller Elisabeth Truchs’s Huusholdnings- og Kogebøger; thi jeg kjender dem ikke. De ere vist tjenlige til sit Brug. Men der er den Mærkelighed ved Fru Winsnes’s, at den er skreven med Aand; det er en aandfuld Kogebog. Den kan læses hist og her med Fornsielse og Interesse, ikke blot af gourmands, men – om jeg ikke tager storligen feil – af lærde og intelligente Mænd, selv af Rectorer og Professorer. Imidlertid nødes jeg desværre til at fremføre en alvorlig Anke ved denne Leilighed. Ved at gjennemblade Bogen støder man jævnlig paa Brændeviin: Cognak, Armanak eller Rum, som Ingredients i de lækre Sager, hvormed der skal trakteres. Jeg vil ikke tale om, at der undertiden i Opskrifterne lægges altfor meget an paa at kildre Ganen, hvilket dog ikke bør være det høieste Formaal for en christeligsindet og samvittighedsfuld Huusmoder, der aldrig maa tabe Tarvelighed og det for Sundheden Gavnlige af Sigte under Bestræbelsen for at gjøre Retterne indbydende og velsmagende. Men hvad man formeentlig har fuld Føie til at paatale, er dette: at i Aaret 1846[1], da allerede længe en saa almindelig og stærk Opinion over den hele civiliserede gamle og nye Verden og navnlig i vort Fædreneland blandt
- ↑ Ja selv i Aar, da der i Hovedstaden afholdtes det store Central-Afholdenhedsmøde, der beæredes med Stortingets Nærværelse.
