vover jeg ikke, og
Min Pligt det er ei, det jeg veed,
– Den var da grumme farlig –
At røre ved det lille Led,
Hvorom der kjæmpes svarlig.
Den tredie Artikel begynder saa:
„Jeg troer fremdeles paa den Hellig Aand,
Og troer en Kirke, sand og christelig,“
Det vilde svare nøiagtigere til Udtrykkene i Troesbekjendelsen, saaledes som den har lydt fra Kirkens ældste Dage ved Daaben, naar den anden Linie lød saalunde:
Jeg troer fremdeles paa den Hellig Aand,
Paa Kirken, hellig og almindelig[1].
Den ottende Linie:
„Han saliggjør mig ved min Frelsermand.“
burde formeentlig omskrives til:
Han helliggjør mig hos min Frelsermand,
da ellers blot nævnes den 1ste, 2den og 4de Naadevirkning af den Helligaand nemlig Kaldet, Oplysningen og Opholdelsen, medens Helliggjørelsen (indbefattende Retfærdiggjørelsen Gjenfødelsen og den daglige Fornyelse) overspringes; og man desuden synes at vende pludselig, midt i den tredie, tilbage igjen til den anden Artikel.
At der i 4de og 5te Part forekommer Riim som: „Tale“ og „Alle“, samt „sidder“ og »lider“, er Smaating men naar det hedder:
„Hvad er Daaben? Den er Livsens Vand,
Første Fjed mod Evighedens Land,“
da er Udtrykket: „Evighedens“ ikke ret adæqvat; thi det første Fjed mod Evighedens Land skeer jo ved vor Fødsel. Ved Daaben begynde vi vor Vandring mod Salighedens Land.
Skjønt denne Catechisme paa Vers allerede er 17 Aar gammel, har jeg dog ikke troet at burde forbigaae den, baade af den Grund, at det er mit Ønske og Haab, at den snart maa opleve et nyt Oplag, hvorved den ærede Forfatterinde muligens kunde finde sig foranlediget til at tage nogen Notits af de Bemærkninger jeg her har tilladt mig, og tillige fordi den hører til hendes Charakteristik som Forfatterinde.
- ↑ Credo in spiritum sanctum, ecclesiam sanctam et universam.
