Rettelser, „konfererede“ med Digteren og understøttede Arbeidet, da det kom under Behandling i Selskabet for de Sk. V. Fr. Ewald tilkjendegiver i de stærkeste Udtryk sin Taknemmelighed for denne sin Lærer, og tilegner ham sin hele literaire Fortjeneste. Dette Forhold udhæves overalt, hvor der er Tale om Ewalds poetiske Uddannelse, ogsaa Molbech dvæler derved paa flere Steder og indskrænker kun Ewalds Taknemmelighedsytringer inden rimelige Grændser. Alt Dette er i sin Orden. Men Carstens har tillige gjennemseet og godkjendt den samme Zarine, der blev den nærmeste Gjenstand for Wessels Parodi, og som Molbech kalder „ulæselig“. Denne Omstændighed er unegtelig til Hinder for Gjennemførelsen af hin Paastand om det norske Parties bornerede Smag i det opstillede Modsætningsforhold. Nu for Tiden er det en let Sag at finde en Tragoedie som Zarine ganske forkastelig, men dengang gik Kritiken med nogen Betænkelighed til en saadan Dom. Den dramatiske Journalist, der søgte at hævde Rolf Krages Forrang for Zarine, fandt vistnok i dette Sørgespil Hovedfeil og matte Steder, men for hans Dom kan Carstens endnu bestaae med sit Bifald, thi det hedder: „Zarine fortjente ikke desmindre Navn af et smukt Stykke, da det paa den anden Side havde saa ypperlige Situationer, saa interessante Karakterer, og saa mange stærke Steder og Sentiments, som gave det Haab, at Hr. Brun, naar han gjorde sig mere bekjendt med Kritiken, og læste gode Mynstre, vilde blive en ypperlig dramatisk Digter, der vilde gjøre Skuepladsen og Literaturen stor Ære“. Man maa antage, at Wessel har været baade finere og friere i sin Smag end begge disse Tilhængere af den Ewaldske Poesi; men dertil kommer, at Kjerlighed uden Strømper er en selvstændig ironisk Opfatning af det hele fordærvede heroisk tragiske Digtgenre, hvortil hint Sørgespil henhørte, og deri udtaler sig den luttrede Sands og uafhængige Aand, som gjorde Parodien til et Særsyn i Samtiden. Molbech, der i sine Forelæsn. 1 B. S. 214, nævner Carstens som den eneste, der i Selskabet for de Sk. V. Fr. var istand til at se Skjønhederne i Balders Død, modificerer dette Udsagn i Ewalds Levnet S. 159 saaledes: „Hans Dom over Balder var overhovedet meget fordelagtig, uagtet ogsaa han neppe har været istand til at tilegne sig Digtets hele Skjønhed og Værd, og uagtet man seer, at ogsaa for ham var den prosaiske Begribelighed et næsten uundværligt Ingredients ved et Digt“. Velan, lad dette staae ved Magt. Men er det saaledes fat med Ewalds Mentor, med hans Digtnings
