viste sig som et Koterisprog. Derimod kan det ei negtes, at Ewalds Stil i flere Henseender virkelig berigede og løftede Digtersproget; man maa kun tillige erindre, at det nyere Dansk ved hans Fremtræden havde naaet sin eiendommelige blivende Temperatur, men som hans Digtning i det tydske Spor altfor ofte kom udover. Det danske Sprog, hvis Bygning saa meget stemmer med den naturlige Gang i Begrebsudviklingen, fordrer derfor først og fremmest en vis Klarhed og Aabenhed i Tankernes Fremstilling, som det poetiske Foredrag hvor meget det end hæves til Udtryk for Følelse eller Lidenskab, ei kan forlade uden at støde an mod vor Sprogcharakters almindelige Grundstemning.
Naar der altsaa er Tale om et literairt Parti, der stillede sig mod Ewalds Poesi, da maa det indrømmes, at denne fra flere Sider udsatte sig for Angreb. Ewalds Tilhængere og Efterlignere vare lidet tilbøielige til at erkjende dette; men idet de i Literaturen regnede sig til den triumpherende Kirke, vilde de dog ei hedde gammeldagse Rettroende. Modpartiet henførtes snarere til denne Klasse og betragtedes desuagtet som Kjettere, medens dog begge Parter bekjendte sig omtrent til de samme Grundsætninger i Smagslæren; men paa den ene Side viste sig den friere Aandsbevægelse hos en enkelt fremragende Genius, der beherskede Omgivelserne, hvorimod paa den anden Side de gjeldende Anskuelser samtidig kom til Udvikling og Anvendelse hos et Antal begavede Personligheder, hvis aandige Forbindelse yttrede sig i en Samvirken og et Samfundsliv, som helt igjennem havde Frihedens Præg. Ewalds Parti, der skulde fegte for en genial Reform i den danske poetiske Literatur, danner et doktrinært, laugsmæssig anordnet og begrændset Samkvem; det norske Selskab, der modsatte sig Reformen, og som for den Sags Skyld er bleven kaldet borneret, indvirkede derimod paa Samtiden med en levende, uafhængig Aands Magt.
Det danske Literaturselskab var i sine Hovedtræk dannet efter Selskabet for de skjønne Videnskabers Fremme. Forholdene i dets Indretning vare kun mindre og betingede af den Samvirken i en snevrere Kreds, der oprindelig var Selskabets nærmeste Øiemed. Mellem dets efterladte Papirer findes Lovdokumentet, der har 42 §§ og gaaer ind i de mindste Enkeltheder. „Selskabets Ressort“, hedder det her i den 1ste §, „bliver i Almindelighed Alt hvad der henhører til de skjønne Videnskaber, deres Dogmatik, Critik og Historie til Moralen, forsaavidt den skal røre Hjertet og ikke blot oplyse Forstanden og til
