poetisk Grad, og naar han t. Ex. nævner Shakespeare, kalder han ham den store celtiske Barde. Klopstock, som i Danmark beskjeftigede sig med sin Bardepoesi, understøttede der personlig dens Udbredelse. Fra ham kom den urimelige Plan, som blev bifaldt af Bernstorf, at sende Ewald til Skotland for i Macphersons Fjed at gjøre en Efterhøst af Bardesange; thi saalidet kjendte man da Værdien af den Oldtidsskat, der laae lige ved Haanden og som man endog benyttede. Ewald gjorde efter Samtidens Vidnesbyrd Klopstocks personlige Bekjendtskab, just da denne havde fuldendt sin Bardiet Hermannsschlacht, og dette Digts Indflydelse paa Tragoedien Rolf Krage er ofte nok bleven omtalt. Molbech har udentvivl paavist de rette Lighedspunkter, (Forelæsn. 1 B. S. 161, 175) der mere maa søges i Stofopfatningens Grundcharakter og i Dialogens Behandling, end i Verkets Plan og Udvikling. Rolf Krage har en anden og maget strengere dramatisk Bygning, end Bardieten, som efter sit hele Anlæg er en Uting; men det var et stort Misgreb, at Ewald alligevel lod sig saa meget paavirke af hint Forbillede, at hans Tragoedie baade i Aand og i Fremstillingsform derved blev et opskruet og uselvstændigt Verk. Dets prosaiske Stil var strax et Anstød, der efter den Tids Begreber, fjernede det fra Skuepladsen, men denne Stil er i og for sig intet mindre end heldig; den viser flere af de Feil, der tilhøre Ewalds poetiske Foredrag, uden at have nogen af dets Fortrin, og i Bardietens kunstlede Sprog, gjengiver den kun slet det Oldtidsliv, som den stræber at udtrykke. Men for den hele oldgermanisk-nordiske Tendens, der fra Klopstock indførtes hos Ewald og hans Skole, gjelder den Bemærkning Molbech har fremsat (Forelæsn. 1 B. S. 164): „Begreberne om Nordens Myther og mythologiske Figurer, om Heltealderens Sagn og disses Forhold til Historie og Digtning, vare tildels ligesaa ubestemte og forvirrede, som det Billede, man dannede sig af Nordens Fortidsliv, var uklart, tildels urigtigt og uhistorisk og for Poesien ubrugbart“. Der handledes om at fortrænge den græske Mythologi af Poesien og indføre den nordiske, eller det kom i alt Fald i Gang at bruge begge Slags ved Siden af hinanden; men dette Foretagende var i sig selv tomt, fordi Mythestoffernes almindelige poetiske Betydning dengang endnu var ubekjendt. Mythologiens Grundforbindelse med Poesien og det deraf følgende Forhold mellem et Folks Digtekunst og dets mythiske Billedsprog har først en senere Tid indseet; men dengang, da Aandsudviklingen hvilede paa Klassiciteten og bar dens
