Anknytningen til det Nærliggende og Bekjendte, og derfor løste det sig hurtig fra den tydske Literaturudvikling, hvori det mere var indstødt end egentlig optaget og tilegnet; men saaledes gik det ogsaa med den Klopstockske Efterligning i Danmark. Reformens tre Hovedbevægelser: den klassiske, den fædrelandske og den religiøse, fik alle i vor Literatur en Eftervirkning, hvis største Betydning ligger deri, at den fandt Indgang hos et saa udmærket Digteringenium som Ewalds, der dog i sin Digtning ei kunde overvinde Følgerne af de grundvesentlige Feil, der klæbede ved hans Forbilleder. Klopstock vilde med eet Sæt komme udover sin Tid, men han løb forlangt tilbage for at gjøre sit Tilsprang. I den lyriske Poesi, i Epopeen, i Dramaet, skulde Bevægelsen være saa radikal som mulig. Den pindarske og horatsiske Ode, Davids Psalme, den fabelagtige Bardesang, hvis Grundform han selv maatte danne sig, var for ham de lyriske Mønstre, der uden nogen Formidling skulde gjenfødes i hans nye Digtekunst; han forsmaaede ligesaavel Folkepoesiens og de tidligere Digterskolers verdslige „frische Lieder“, som den lutherske Kirkes udmærkede Psalmedigtning. I Kraft af den klassiske Verskunst brugte og forfegtede han en novantik rimløs Strophebygning, hvortil han troede at finde end mere Hjemmel i den nordiske Skaldepoesi, hvis Assonnancer og Alliterationer, der svare til vor Rimføining, han ei forstod at opfatte. Hans hellige Epos, hvori den christelige og den klassiske Aand til Poesiens høieste Fuldendelse skulde gjennemtrænge hinanden, blev kun et overspendt Verk; men under den deri herskende uforligelige Strid mellem Indholdet og Formen, havde Forfatterens sjeldne Kraft og Udholdenhed fremarbeidet alle Feil ved hans Standpunkt i en saa stor Maalestok at de i længere Tid af Mange betragtedes som Fuldkommenheder. Klopstocks Messias var derfor engang Navnet paa et Underverk og den er endnu en Bogtitel, der har nogen Klang; men hvor Mange har hørt om hans bibelske Dramer eller læst hans Optrin fra Germanernes Urtid, disse Bardieter, der skulde lægge Grunden til Tydsklands national historiske Skuespil, og hvori en heroisk sentimental Bombast bruser op fra et Kæmpeliv, hvis Handling er lagt udenfor Scenen. Hvad der dog gjennem alle disse Verker især kommer i Betragtning er Beskaffenheden af deres lyriske Element, og den Digterstil, hvori det er udpræget. Klopstock ombyttede den allegoriserende, af alskens forbrugte Prunkmidler dannede Digterrhetorik med en anden, der vistnok ofte giver Gjenstanden en vis rolig Adel, men dog er kold og overdreven i
