er stærkere end Selvbevægelsen, der idelig synes afbrudt, skjønt den vistnok, om end i lidet kjendelige Yttringer, altid holder sig vedlige. Hos os gik Optugtelsen i lang Tid over Naturen; men man maa erindre, at den literaire Dannelse ved det Tidspunkt, som her omtales, fornemmelig støttede sig til tvende Autoriteter, der havde almindelig europæisk Gyldighed til de gamle klassiske og til de franske Mønstre. Vor Literatur havde vel fra flere Sider været afhængig af den tydske; men denne var selv i høi Grad paavirket af hine Forbilleder og i Holbergs udbredte Virksomhed finder man kun enkelte Træk af tydsk Indflydelse, som iøvrigt ved ham blev stærkt tilbagetrængt. Fransk Smag og fransk Literatur var i disse nordiske Lande, saavelsom andensteds, Udtrykket for en høiere Kultur, og Glandsen af Ludvig den Fjortendes Herlighed steg netop i Synskredsen her, da et Vendepunkt indtraadte i Literaturudviklingen.
Skjønt nu Frederik Vs Regjering i mange Tilstande og Foranstaltninger viser sig paavirket af fransk Aand og Skik, vil man dog finde, at det tydske Væsen, saavel ved Hoffet, som i dettes Omgivelser og derfra i videre Kredse, netop under denne Periode kom til stor Magt og Anseelse. Det var vel i Meget blot en Franskhed paa anden Haand, men i nogle væsentlige Punkter havde det dog sin egen Charakter. Skjønliteraturen mærkede snart denne Indflydelse, og neppe havde den gjort de første Skridt paa en ny Bane, før den befandt sig under et tydsk Formynderskab, der gjerne havde taget alle den Umyndiges Midler til Indtægt. Man kan her foreløbig notere Aaret 1759. Da stiftedes Selskabet for de skjønne Videnskabers Fremme, kort efter at Tullins Maidag havde vakt en saa ualmindelig Opmærksomhed. Klopstock havde dengang været ni Aar i Danmark, og paa hans Anbefaling var Johan Cramer bleven kaldet fra Qvedlingburg til tydsk Hofprædikant i Kjøbenhavn. Cramer udgav her, under Klopstocks Medvirkning Ugebladet: „Der nordische Aufseher“, og det er et mærkeligt Tidens Tegn at Almenheden fik i denne tydske Avis den første Underretning om Selskabets Stiftelse. Til Bekjendtgjørelsen, der skede i Form af et Brev til Udgiveren, er føiet en Erklæring af Klopstock, hvori han skjænker Selskabet sit Bifald og sine bedste Ønsker, og saaledes fik man til dette Foretagende den tydske Approbation. Dette var ogsaa, efter Omstændighederne, i sin Orden; thi Selskabet havde til Mønster en tydsk literair Qliqve, hvoraf Cramer og Klopstock vare Medlemmer. Stifterne af Selskabet til de skjønne Videnskabers Fremme
