af den Kritik, der nærmest maa ramme Selskabet, nemlig dets uheldige Sammensætning og den aandløse Methode i dets hele Virksomhed, har Rahbek neppe berørt, eller i alt Fald ei tillagt den rette Vægt; men det er fra disse Sider Selskabets Indflydelse paa Literaturen især maa betragtes, og de vise tillige det mellem denne Autoritet og det norske Selskab herskende Modsætningsforhold, hvorunder dog deres literaire Forbindelse blev vedligeholdt.
Det norske Selskab har mellem disse Foreninger udentvivl haft den største Navnkundighed og det videste Eftermæle. Grunden hertil ligger ligesaa meget i Selskabets oprindelige Anlæg, der tillod Udviklingen af en friere Aand og Samkvemstone, som i det store Antal af udmærkede, begavede Personligheder, der dannede Selskabets Hovedstamme, og gav det en levende Tradition efterat dets egentlige Virksomhed var ophørt. Rahbek, der nøie kjendte denne Kreds, hvori han selv tilligemed flere andre Danske var bleven optaget, omtaler det norske Selskab med en vis Forkjerlighed, og skjønt hans Omhu i at mægle mellem hin Literaturepoches stridende Parter, undertiden kan bringe ham til noget at dæmpe det fordelagtige Lys, hvori han ellers stiller Selskabet, mærker man dog at dets literaire Tendens har haft hans Bifald. Saaledes udhæver han paa flere Steder Retmæssigheden og Gavnligheden af den Opposition, de Norske dannede mod det Ewaldske Parti, og ved at paapege de Enkelte, der i denne Retning gik for vidt, viser han, at Selskabet i dets Helhed ingenlunde fortjener den oftere gjentagne Anklage for Ensidighed og hadefuld Partiaand. Det norske Selskabs Indvirken paa de literaire Tilstande bestod vistnok for en Del i den improviserede Kritik, der snart som Epigrammer, snart som blotte Anekdoter udbredte sig gjennem mundtlige Meddelelser i videre Kredse; men man kan tænke sig, at de oprindelige Udsagn derved mangen Gang bleve forvanskede, og at Meget, der kom andensteds fra, blev sat paa Selskabets Regning, naar Tingen dlot nogenledes svarede til den Aand og Tone, hvorved de Norskes Kreds var bleven mærkelig for Omgivelserne. Rahbek stod i disse Traditioners umiddelbare Nærhed og havde oftere Anledning til at prøve deres Ægthed. Han har ogsaa meddelt mærkelige Exempler paa den Sikkerhed, hvormed man i hin Tid kunde sætte satiriske Indfald i Omløb under det norske Selskabs Navn, uden at nogen af dets Medlemmer deri havde den ringeste Andel. Saadanne Kjendsgjerninger, der bekræfte hvad man efter selve Forholdets Natur kunde antage som givet, maa
