hans Fald. Hans Eftermand Esge Bilde havde gjort Kongen opmærksom paa den formentlige Fare, som truede Kongsgaarden. I et Brev af 28 Oktober 1529 paalægger Kongen ham derfor at anstille nærmere Undersøgelser om Kristkirken stod Kongsgaarden for nær. Imidlertid høre vi intet om Sagen, førend Bilde sammenkaldte Kirkens Forsvar Biskop Olaf Torkildsen, Erkedegn Gjeble Pedersen og flere andre geistlige til et Møde i Kristkirkens Sakristi, hvor Kongens Brev oplæstes og de forsamlede Herrer opfordredes til at afgive sin Erklæring. De øvrige gik ind paa Kirkens Nedrivelse kun Biskoppen protesterede derimod, „fordi han befrygtede, at dersom Domkirken blev nedbrudt, skulde Renten tages fra ham og de andre og fra Kirken (som og siden er skeet). Men da det omsider ikke vilde være anderledes, tilstedede han det.“ (Abs. Ped. vita Gab.). Saaledes blev da under 15 Febr. 1531 en Kontrakt sluttet imellem Esge Bilde paa Kongens Vegne og Geistligheden om Afstaaelse af Kirken mod at erholde Munkeliv i Erstatning. (Dipl. Rigsarch.) Man maa forundre sig over, at ingen anden end Biskoppen, og navnlig at Gjeble Pedersen ikke gjorde Indvendinger mod Nedrivelsen af denne skjønne Kirke, der tillige indesluttede de for Nationen dyrebare Levninger af Kongerne. Dette kan maaske forklares derved, at Gjeble vilde staa paa en god Fod med det herskende Parti, dog ikke for med Opofrelse af Folkets Helligdom at opnaa nogen Fordeel for sin egen Person alene. Dertil var han altfor hæderlig og uegennyttig. Men han følte udentvivl at han var kaldet til at virke i den Idees Tjeneste, der var vakt hos ham under Opholdet i Udlandet, han var sig bevidst at være saagodt som den eneste Bærer af Reformationsideen i dens Aand og Sandhed. Men hvorledes skulde han kunne opnaa det Trin i Kirken, der var nødvendigt for at virke for den gode Sag, naar han havde Kongepartiet imod sig? – Men om han i denne kildne Sag end ikke fra først af nedlagde Protest, synes der dog at have været Anledning til under Kirkens Nedrivelse idetmindste at redde Kongebegravelserne. Men der er intet Spor til at saadan Indstriden fandt Sted. Eller skulde Gjeble, der i andre Henseender stod saa høit over sine Omgivelser have deelt disses Vanagtelse
