Hopp til innhold

Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/44

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
44
N. Nicolaysen.

for de nationale Minder? Dette er lidet troligt. Saameget er vist, at det ægte Fædrelandssind fandtes i høiere Grad hos Katholicismens Repræsentanter end hos Protestanterne. Det er derfor ikke saa ganske usandsynligt, at ogsaa Olaf Torkildsens Protest for en Deel har været motiveret af patriotiske Følelser, skjønt ingen Antydning dertil findes i det ovenanførte. Thi vel var han efter de samtidiges Beretning ved Karakter og Levnet en lidet agtværdig Person, men han havde dog en Egenskab, som dengang var meget sjælden, nemlig „at være forstandig i Historier især de norske,“ hvorfor Absalon Pedersen hørte Gjeble rose ham (vita Gab.). Men maaske er man Sandheden nærmest, naar man antager, at Esge Bildes Adspørgen af vedkommendes Mening blot var pro forma, at „det ikke vilde være anderledes,“ og at der, hvor Magten var det afgjørende, enhver Protest var uden al Virkning. – Kontrakten blev som ovenanført sluttet 15 Febr. 1531 og inden 31 Mai var Domkirken og Bispegaarden aldeles nedbrudt (Saml. II, 57), og den hugne Steen blev før største Delen ført bort fra Landet (l. c. pag. 88). – Med Apostelkirken, hvis Forsvar Kongen selv var, gjordes kortere Proces. I et Brev fra Gottorp af 30 Marts 1530 befalede han Esge Bilde at „nedbryde Kirken og sende saamegen Steen deraf, som vi behøve til det nye Hus, vi lade bygge paa Gottorp,“ og i et Brev strax efter paalagdes Bilde at sælge den Steen, som ikke behøvedes til Gottorp, og derfor kjøbe Bøsser, Krudt og Lod til Bergenhus (Dansk Mag. VI, 342). Dernæst nedbrød Bilde ogsaa den lille Kristkirke og Kannikernes Boliger (Abs. Ped.). Kongsgaarden, for hvilken alle disse Opofrelser sagdes at være gjort, stod saaledes alene tilbage paa Holmen. Dens Udstrækning var den samme som før. Og maaske har den fra den Tid, da Haakon Haakonssøn omdrog den med Mur, aldrig undergaaet nogen Forandring i saa Henseende. Vi træffe den nu først, medens Valckendorf var Høvedsmand, idet der fortælles, at da han gik til Mødet med Tydskerne i Mariakirken 29 April 1559[1], lod han belægge alle „Vigeskaar“

  1. Der er faa Begivenheder, der havde saa gode Følger for Bergen,