Disse Kapeller bleve i Haakons Tid 14 i Tallet, og de fire fornemste, nemlig Apostel-Kirken i Bergen St. Marie-Kirke i Oslo, St. Michaels Kirke i Tunsberg og St. Olafs Kirke paa Augvaldsnæs, vare Collegiat-Kirker, d. e. hver af dem havde sit Collegium af Chorsbrødre, i hvis Spidse stod en Provst (præpositus) som Kirkens Præst. Haakon havde saaledes her i sine 14 Kapelpræster og især i de 4 Kapel-Provster med deres Chorsbrødre en Klasse af Geistlige der ifølge deres Stilling vare ganske anderledes bundne til Kongen, end Biskopperne, paa hvis Valg Kongen efter de kanoniske Regler ingen Indflydelse skulde have, og Landets øvrige Geistlighed der beskikkedes af Biskopperne.
Nu udvirkede Kong Haakon hos Pave Klemens V en Bulle af 5 Febr. 1308, hvorved hine 14 kongelige Kapeller unddroges fra den biskoppelige Overhøjhed, og henlagdes under Provsten ved Apostel-Kirken i Bergen, som erholdt Tittel af „magister capellarum regis“ med Ret til i Kongens Nærværelse at bruge biskoppelig Ornat og uddele biskoppelig Velsignelse, naar ingen Biskop var tilstede. Vel gav Oprettelsen af dette geistlige Embede, der greb saa stærkt ind i den biskoppelige Myndighed, og især var en Torn i Øjet paa den bergenske Biskop, Anledning til mere end een Klage fra dennes og hans Medbrødres Side, men Embedet vedblev ligefuldt, kun at Grændserne for dets Virkekreds noget nærmere bestemtes ved et Par senere Pavebuller. I Magister capellarum havde Kongen fra nu af et geistligt Medlem i sit Raad, for hvis Lydighed mod Kongedømmet hans Stilling til dette syntes at borge, og hvis Anseelse i Kirken derhos gav Biskoppernes ikkun lidet efter.
Af lignende Vigtighed i samme Retning vare Haakons Bestemmelser med Hensyn til Kantsler-Embedet, paa denne Tid det vigtigste Embede i Riget og Kongens Raad. Den lærde Magister Aake, der havde tjent Haakon som Kantsler, medens han endnu var Hertug, og som under hans Kongedom længe beklædte dette Embede, blev ved Siden heraf forfremmet til Provst ved Marie Kirke i Oslo, det andet i Rang af de kongelige Kapeller, og det af dem, som af Kongen var meest yndet, begunstiget og begavet. Men da hans Stilling som Provst ikke altid tillod ham at være
