Hopp til innhold

Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur I.djvu/35

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
23
Haakon V Magnussøns Historie.

om Kongens Person, hvilket ellers var en uundgaaelig Pligt for Kantsleren i Egenskab af Kongens Seglbevarer, saa blev det fra nu af, idetmindste under Haakons Regjering, vedtaget – hvad dog ikke heller tidligere synes at have været usædvanligt – at Kongen blandt sine Hirdpræster valgte sig en anden, i Rang ringere Kantsler eller Vicekantsler, der, naar den virkelige Kantsler ei var tilstede hos Kongen, havde Seglet i Forvaring og udfærdigede de kongelige Breve. Ved en Forordning udstedt i Oslo 31 Aug. 1314, fik denne Indretning fuldkommen Fasthed, idet nemlig Kantsler-Værdigheden for bestandig forenedes med Provstiet til Marie-Kirke i Oslo, og herved forblev det paa et Par Undtagelser nær lige til Reformationen. Paa denne Maade bleve da Biskopperne for bestandig udelukkede fra dette vigtige Embede, hvilket derimod sikredes i Hænderne paa en af Kongen afhængig, men dog i Kirken højst anseelig Prælat.

Betragter man under eet Overblik Haakons Regjeringsvirksomhed i sit Riges Indre, vil man neppe kunne frakjende den Præget af Kraft, af Klogskab og af Velvilje mod Folket, om man end ikke kan frifinde den for Hang til Egenraadighed og deraf følgende Stræben efter Udvidelse af Kongedømmets Magt. Saavidt vi af de fattige Kilder formaae at dømme, var ogsaa Folket i Norge under hans Styrelse lykkeligt og velhavende, og hvad Mængden angaaer, tilfreds med sin Stilling.


I 1316 fødte Kong Haakons Datter Ingeborg, Hertug Eriks Hustru, en Søn, der blev kaldet Magnus, og som senere blev Norges og Sveriges Konge. Denne Begivenhed vakte, som det berettes, stor Glæde i Norge, da Riget saaledes erholdt en mandlig Arving. Kong Haakon skal i denne Anledning have udnævnt 25 Riddere. Magnus’s Arveret til Norges Rige var efter de bestaaende Love ubestridelig, og hvis Kong Haakon døde, medens hans Dattersøn endnu var mindreaarig, var der al Udsigt til, at Hertug Erik med sin Klogskab og Kraft nok vilde vide, endog uden fremmed Hjælp, at erhverve sig den meest afgjørende Indflydelse paa Norges Styrelse i sin Søns Navn, trods Haakons Bestemmelser