13de Januar 1310 ophævede Haakon dette Forhold for alle Jørunds Eftermænd paa Erkebispestolen. Han fulgte heri, som i saa mange andre sine Bestemmelser Kirken vedkommende, sit sunde Omdømme med Hensyn til Kirkens sande Øjemed og deraf følgende Rettigheder. Han indsaa, at en saadan Blanding af geistlig og verdslig Magt, som Kong Eriks Anordning medførte, om den end kunde for Øieblikket lægge et Baand paa Erkebiskoppen, dog i Fremtiden nødvendig maatte fremkalde mange Forviklinger og drage Geistighedens Overhoved bort fra dets naturlige Bestemmelse Overopsynet med Folkets aandelige Anliggender.
Men ihvormeget end Haakon kan have ønsket at henvise Geistligheden til sin naturlige Virkekreds og indskrænke den inden dennes Grændser saa vare dog Tidsforholdene saadanne, at man umulig kunde undvære denne Stands Medhjælp ogsaa i verdslige Regjeringsanliggender. Jo mere hyppige og indviklede de politiske Underhandlinger mellem Staterne bleve, jo mere Skriftvexling i saadanne Anliggender der udfordredes, og jo mere Kjendskab til fremmede Landes Forfatning, Love og Indretninger der hos Underhandlerne krævedes for at kunne drive deres Hverv med Held, desto mere nødtes man at tye til Geistligheden, den eneste Stand, der paa denne Tid besad en lærd Dannelse, som gjorde den saadanne Forretninger voxen. De højere Geistlige alene, der oftest havde fuldendt deres Dannelse paa udenlandske Højskoler, vare indviede i Tidsalderens diplomatiske Hemmeligheder og Former, hvilke desuden havde sit Forbillede i den romerske Kuries Færd. De højere Geistlige alene havde studeret den kanoniske Ret og besad nogen Indsigt i Romerretten til hvilke begge Lovgivninger man nu i diplomatiske Forhandlinger Staterne imellem, mere og mere begyndte at støtte sig som til en højere Retskilde, der paa en Maade stod over de enkelte Staters Love. Kongerne kunde saaledes i de vigtigste Regjeringsanliggender ikke undvære Geistlighedens Raad og Bistand, og hermed var Biskoppernes eller visse andre høje Geistliges Plads blandt deres fornemste Raadgivere bestemt. Haakon var vel heri nødt til at følge Tiden, og man seer, at Rigets Erkebiskop og Biskopper have spillet en vigtig Rolle baade i hans Raad og i hans
