uden det norske Rigsraads Samtykke atter at give Rostockerne deres forrige Friheder i den hele Udstrækning. De skulde i deres Handel paa Norge, især Oslo og Tønsberg, beholde alle ældre Privilegier, frit sælge, brygge, bage, slagte og blive Vinteren over paa egen Kost, handle med Bønder og Almue i Skippund, Lispund, Lod og Kvintin, Klæde i Stykker og Alen. De fik Ret til uden Afdrag at hæve Arv efter de Landsmænd, som døde i Norge, naar Arving meldte sig inden et Aar o. s. v.[1] Og endelig endte hele denne Privilegie-Ødslen bogstavelig som den var begyndt, med Kong Hans’s ordrette Gjentagelse 21de Juli 1489 af Christoffers Fribrev til Rostock af 22de Oktbr. 1447.[2] Denne Række af eenslydende Privilegier, udstedte i Løbet af 42 Aar til samme By om samme Gjenstand ere alle omhyggeligt forvarede i Rostock, og de vakte netop ved deres Overeensstemmelse min Forundring, da jeg i 1844 fandt dem der. Det maatte jo synes ubegribeligt, at det Samme saaledes idelig blev gjentaget. Aarsagen er imidlertid nu klar.
Det staaer da alene tilbage saavidt muligt at paavise de Følger, disse Begunstigelser havde for de norske Byer, og derom give den unge Kong Christierns Forord til hans Privilegier for Oslo By, dat. Agershuus 7de Januar 1508, god Oplysning. Borgermester og Raad havde mødt for ham i Provstegaarden i Oslo, skriver han, tilligemed de rostockske Kjøbmænd. De Første klagede over, at de Sidste havde tilrevet sig al Handel, saa ingen Nordmand kunde faae kjøbt Noget af Bønderne, naar Tydskerne vilde have det, og disse eiede Huse i Byen og Skibe, uden at gjøre Rigets Tjeneste eller deeltage i Skatterne. Naar man forlangte dette af dem, svarede de, at de have Intet dermed; thi de havde hjemme i Rostock og andre Stæder, hvorhen de og droge, naar de have samlet sig Formue nok her i Landet. At dette forholdt sig saa, beviste de klarlig for os, siger Kongen. For Tydskerne kom did og fik Lov at kjøbe og sælge med Gjæst og Bønder, ved Lod og
