Hopp til innhold

Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur I.djvu/297

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
283
Norges Historie under Unionen.

Bestemmelser om Handelsforholdene mellem Norske og Udlændinger maatte indføres i Kong Hans’s Haandfæstning havde en dyr Erfaring lært Rigsraadet. Kongen lovede altsaa “ingen Privilegier eller Friheder at stadfæste eller paany give nogen udlændske Stæder eller Kjøbmænd i disse tre Riger uden det Riges menige Raads Raad, som de Privilegier paarøre“. Men et endnu større Skaar fik Tydskernes Monopolhandel ved en følgende Bestemmelse, hvorved det tillades Kjøbmænd i alle Lande frit og uhindret at seile til Bergen og andre Kjøbstæder i Norge med deres Kjøbskab, Norges Rige til Nytte og Bestand.“[1] Ingen slige Forpligtelser fandtes udtrykkelig i Christiern Is Haandfæstning og Rigsraadet haabede derfor, at Norge fra nu skulde blive frit for kongelige Kabinetsprivilegier. Men det bedrog sig atter, uagtet man maa erkjende, at Sønnen ikke i samme Grad som Faderen misbrugte kongeligt Navn og Segl.

Under 18de August 1483 gav han fra Tønsberg, ifølge Foredrag af Bisp Carl af Hammer og den viborgske Biskop Nikolaus Glob, Rostockerne et nyt Brev angaaende deres Handel paa Tønsberg. Heri tillades de at handle paa denne By med samme Rettigheder, som de seile paa Oslo efter ældre Privilegier og det Brev, Oslo Borgere derom have, saalænge hans Naade tilsiger, ligesom han tillader Rostockerne selv at slagte og lade slagte.[2] Herved ere uden Tvivl Rostockernes Friheder indskrænkede, da de skulde lempes efter det sidste (ukjendte) Brev, Oslo Borgere havde faaet; thi dette var ifølge Sagens Natur til disses Fordeel. Tydskernes Handel med Almuen synes ogsaa efter dette Brev at være indskrænket til direkte at afkjøbe dem Slagtekvæg. Formodentlig var det den ene norske Rigsraads Nærværelse samt Opholdet i Norge, som har givet Anledning til denne Indskrænkning, hvormed Rostockerne vist ikke vare tilfredse. Dog synes det at have varet næsten 4 Aar, førend atter Forandring foretoges. Men 20de Mai 1487 brød Kong Hans sin Haandfæstning ved fra Kjøbenhavn

  1. Saml. IV. 358. 361.
  2. Orig. p. Perg. i Rostocks Arkiv.