Er den ovenfor fremsatte Formodning rigtig, at Hertug Erik[1]
har søgt at vinde sig et Parti i Norge uafhængigt af Kong Haakon,
da kan han neppe have henvendt sig til noget andet, end netop
til det aristokratisk-sindede Parti blandt Lendermændene. Ved
Hjælp af ligesindede Adelspartier vare alle de oprørske Bevægelser vakte,
som i de senere Tider havde fundet Sted i Danmark og Sverige,
og ved et saadant maatte ogsaa Hertug Erik haabe lettest at vinde
Indflydelse i Norge, ja muligen ved Haakons Død at blive valgt
til Rigets Konge, uanseet Haakons Arvefølgelov og Bestemmelser
angaaende Rigsstyrelsen. I saa Fald kan man let tænke sig, at
den nye Forordning har bidraget til at vække Spænding mellem
Kongen og Hertugen, som den er bleven optagen med Misnøie af
det aristokratisk-sindede Parti blandt Norges Lendermænd. At virkelig
Enkelte af disse sidste have indtaget en fiendtlig Stilling mod
Kongen, det viser baade dennes Klager herover i et Brev af følgende
Aar, som senere skal omtales, og end mere en bekjendt norsk
Stormands Optræden i udenlandsk Tjeneste mod sit Fædreneland.
Denne Mand var den oftere nævnte Hr. Bjarne Lodinssøn, som i Kong Eriks første Regjeringsaar var Kongens Kantsler, men som ved Aar 1302 sad fængslet paa Ragnildarholm Slot. I 1304 var han igjen paa fri Fod og i Kong Haakons Tjeneste, og i denne Stilling finder man ham endnu ved Udgangen af 1305 (10de Decbr.). Efter denne Tid omtales han ei i norske Efterretninger eller Brevskaber; derimod optræder ifølge svenske Beretninger i de nu paafølgende Forhandlinger mellem Kong Haakon og Hertug Erik blandt dennes Krigshøvdinger en Hr. Bærna, der siges at være fordreven af den norske Konge, og at denne ingen anden Person er, end Bjarne Lodinsson, derom forvisses man ydermere ved det Tillæg i den svenske Riimkrønike, at hans Navn var skrevet i Paris, og at han var „en Mästare i boka list“ d. e. at han havde studeret i Paris og der var bleven Magister – noget
- ↑ Magnussøn af Sødermanland, hvis Livsforholde, Forlovelse med Haakons Datter Ingeborg, og politiske Machinationer ere omtalte i et foregaaende – her udeladt – Afsnit.
