om Kongen eller bifalde dem, som gjøre det,“ – – „at erindre den Kjærlighed, som de ere skyldige Gud og Kong Magnus’s Afkom, og at være Kongens Datter Ingeborg troe, hvis han skulde døe uden nogen anden Arving“ – – og endelig „at følge den Forordning, som er udstedt om Rigets Bestyrelse saaledes som de ville forsvare for Gud paa Dommens Dag.“
Hovedøjemedet med denne Forordning sees lettelig at være det, at sammentrænge den hele styrende Myndighed saameget som muligt i Kongedømmet og Kongens Person. Derfor afskaffes Lendermandsværdigheden, som hidtil havde dannet i den norske Stat en Mellemmagt mellem Konge og Folk; derfor sættes Sysselmændene under det skarpeste Opsyn af Kongedømmet; derfor indkaldes endelig ved den første Artikkel i Forordningen alle Sysler under Kongen, for nemlig paa ny at besattes aldeles efter hans Tykke og paa de Vilkaar, som senere i Forordningen nævnes.
Ligesaa mærkelig som selve Bestemmelserne er Tonen, i hvilken Kongen taler, hans Yttringer af Misnøje med den tidligere Embedsstyrelse under sin afdøde Broders og sin egen Regjering, og hans Opfordringer til Hirden og Folket at udvise et kjærligt Sindelag imod Kongen og holde fast ved hans Bestemmelser om Rigsstyrelsen under en indtræffende Mindreaarigheds- eller Kvinde-Regjering. Alt tyder her paa et forudgaaende spændt Forhold mellem Kongen og Rigets verdslige Høvdinger eller Lendermændene, hvis Kongedømmet hidtil indskrænkende Myndighed han nu vil ganske tilintetgjøre. Vi have allerede tidligere ved flere Lejligheder i Haakons Regjeringsvirksomhed havt Anledning til at bemærke en Uvillie hos ham mod et Parti af Rigets Stormænd, der synes at have arbeidet paa at danne en Kongedømmet sideordnet aristokratisk eller oligarchisk Magt i Staten, og mod dette Parti er nærværende Forordning øjensynlig rettet. Kongen opnaaede ogsaa i Hovedsagen det tilsigtede Øjemed: Lendermandsværdigheden forsvandt med Haakons Regjering, og intet i Statens Institutioner fast begrundet Aristokrati kom til at udvikle sig i Norge; hvorimod det arvelige Kongedømme vandt et Grundfæste, som end ikke de senere indtrufne, Kongedømmet mindre gunstige Forholde formaaede at rokke.
