hvis senere Kjøbstadsprivilegier ikke kunde forliges med de Friheder, Tydskerne gjorde Fordring paa, deels mellem tydske, skotske og engelske Kjøbmænd, som under den langvarige Krig med Stæderne havde faaet flere Begunstigelser især i Bergen. Medens Sag derom stod for Retten, klagede Sendebud fra Rostock og Wismar for Kong Erik, som fra Vadstena 27de Juni 1404 tilskrev sine Embedsmænd og alle Nordmænd i Bergen, at Tydskerne, af hvem Kongen ei ventede sig andet end godt, skulde nyde alle de Privilegier, de havde havt i Bergen for Krigens Udbrud, og henviste forresten sine Undersaatter til Udfaldet af den Proces som da stod paa.[1]
Imidlertid blev Forviklingen større og større, og Erik var ikke Manden til at raade Bod derpaa. Ligesom Lybekkerne havde tilranet sig hele Bergens Handel, saaledes begyndte Rostock mere og mere at befæste sin Magt i de søndenfjeldske Kjøbstæder Oslo, Tønsberg, Skien, Sarpsborg og Marstrand, især i de to førstnævnte. Ligesom i Bergen dannede deres Haandverkere (kaldet Skomagerne, fordi de fleste hørte til dette Haandverk) et særskilt Laud med Gilde og Gildehuus, i Oslo kaldet Myklagarðr, i Tønsberg sutaragarðr, ligesom de i Bergen beboede et eget Stræde, sutarastræti, nu Skostræde; de havde tidlig faaet specielle Privilegier til i Byen direkte at indkjøbe Huder, Bark og andre til deres Dont fornødne Varer, og disse stadfæstedes af Kong Christoffer 10de Juli 1442, ligesom han med Norges Rigsraad 25de September 1445 fornyede de tydske Stæders Privilegier i Norge i Almindelighed[2]. Desuden tilstod han ved Brev fra Heiligenhafen i Holsten af 22de October 1447, uden at nogen norsk Rigsraad sees at have været tilstede, Rostockerne de, saavidt jeg har fundet, ældste særlige Privilegier i Byerne Oslo og Tønsberg. Da dette Brev, som senere ordret fornyedes af Kongerne Christiern I 15de September 1478 og Hans 21de Juli 1489, blev Grundlaget for Rostockernes Handel paa Norges Østland, og neppe før er trykt, indtages det her efter Originalen i Rostocks Arkiv.
