Wij Cristoffer meth gudhs nathe Danmarks Sueriges Norges Wendes
og Godes koning palantz greue paa Rin oc hertugh i Beyern
gøre widerlicht at fore troscap oc goth welie som the Rostockere
oss beuist haffue, tha haffue wij af synderligh gunst oc nathe vnt
oc tilladet at the synderlighe fore andre mwe nyde frijhet oc
goth fordhelsse i vore righe oc thy haue wij vnt oc giffuet swo
lenge wor nathe tilsigher alle køpmen aff Rostok som wort righe
Norghe oc synderleghe til Oslo oc Tunsbergh pleye at søghe swodan
frijhet som her efter screffuet staar. Først at the schule nyde
oc brughe alle priuilegia oc frijhet som them aff oss oc wore
forfethre skellighe giffne ære. Jtem vnne wij at forne køpmen
som til Osloo Tunsberg oc Vighæn søghe mwe frijt selghe oc köbe
gæst meth gæst, oc holde oc haffue theres eghen kost oc bliffue
ther om winteren ower til wynterlagh. Oc ther vpa beile wij oc
biuthe alle Wore borghemestere borghere oc menighet i forscrne
stæther at the forne køpmen lade herberghe oc hws vpa leye for
theres peninghe oc slæthe them swodan frijhet at nyde som forscreffuet
staar. Jtem scule the oc mwe köbe oc selye meth bönderne
oc almuen i forne stæther Osloo oc Tunsbergh oc mwe
selghe theres køpmantzschab weth aln oc lijspund. Jtem hawe
wij taghet forne køpmen aff Rostok vdj vor synderleghe leydhe
oc koningleghe beskerming oc forbiuthe alle wore foghede oc embitzmen,
borghemestere oc menighet them her over at møthe
gwælie eller vforrætte vnder vor koningleghe heffnd oc wrethe.
Datum opido Helghehasfn crastino vndecim milium virginum nostro
suh secreto anno domini MCDXL septimo.
Da, som anført, Norges Rigsraad ikke sees at have samtykket
heri, og disse Privilegier aabenbart stride mod Oslos og Tønsbergs
ældre Friheder, ifølge hvilke det var Udlændinger forbudet at handle
Gjæst med Gjæst eller med Bønder og Almue, da de skulde sælge
deres Varer i Partier (ikke efter Alen og Pund) til Byens indfødte
Borgere, og da denne Udlændingers Handel desuden i Almindelighed
kun maatte vedvare Sommeren over, fra Korsmisse
om Vaaren til Korsmisse om Høsten, idet de ei maatte blive Vinteren
over i Riget eller bosætte sig i Byen, saa var det ikke at undres
