Raadets næste Begjæring angaaer Handelsforholdene og Kjøbstædernes Privilegier, nemlig at Norges Riges Raad og gode Mænd skulle have deres frie Kjøbmandskab med Indlændske og Udlændske, hvor det dem Behov gjøres; at Raadmænd og Kjøbstædsmænd maa nyde deres Frihed, som de i langsommelig Tid have havt og deres Privilegier indeholde; samt at ingen Privilegier gives udlændske Kjøbmænd imod Norges Lov og Privilegier uden Rigsraadets Samtykke i den Landsende. (E.) Kongens Svar indeholder kun en Opfordring til at faae nærmere Forklaring over denne Artikkel. (6.)
En Fremstilling af Norges Kjøbstads- og Handelsforholde i hine Dage, kan her ikke gives. Den vilde overskride mine Kræfter, og blide for vidtløftig for dette Tidsskrift. Idet jeg derfor kun vil holde mig til en enkelt Retning i Norges Handel i 15de Aarhundrede, hvori jeg seer mig istand til at meddele nye Oplysninger, som formeentlig ikke ere uden Værd, bør jeg bemærke, at Norges Konger og Indbyggere selv fra det 13de Aarhundrede af havde givet Anledning til den uhyre Magt, den tydske Hanse, især Stæderne Lybek og Rostock, lidt efter lidt tilreve sig i Riget, og at disse paa Unionstiden allerede vare saa mægtige, at der skulde Regenter med ganske anden Kraft og Dygtighed til, end Unionens besadde, for at udrive Landet af det ligesaa fordærvelige som nedværdigende Forhold til de tydske Søstæder.
Den gjennem 14de Aarhundrede vedvarende Krig mellem Hansestæderne og de nordiske Riger endtes endelig 1398, og ved Brev af 29de August s. A. udstedte Kong Erik og Norges Riges Raad en Stadfæstelse paa alle Hansestædernes ældre Privilegier i Norge, saaledes som de af foregaaende Konger vare tilstaaede samtlige Stæder eller nogen enkelt iblandt dem.[1] Dette gav Anledning til Stridigheder deels mellem Tydskerne og de indfødte Nordmænd,
- ↑ Orig. i Lybeks Arkiv. Nor. III. 3. 41–42. Rostock nævnes ikke særskilt i dette Brev; men en af Dronning Margreta samme Dag udstedt Orginalvidisse af Privilegierne forvares i Rostocks Arkiv.
