Hopp til innhold

Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur I.djvu/270

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
256
Chr. Lange. Bidrag til

pellernes Foresatte, var dog denne Post ikke Unionskongen saa vigtig, som Provstiet i Oslo, da Kantslerembedet havde været forenet dermed i 100 Aar. Kantsleren skulde forvare Kongens Segl, uden hvilket ingen kongelig Befaling gyldig kunde udstedes, og det var derfor et af Dronning Margretas første Bestræbelser at faae Rigsseglet ned til Danmark[1]. Dette lykkedes, som det synes ved Godtroenhed fra den gamle Kantslers Hr. Arne Sigurdssøns Side; thi i hendes Instrux for Erik paalægger hun denne:[2] “Om Nordmændene ville have Rigens Indsegl op, som Provsten af Oslo loved, og er ikke han (den Mand) kommen, som han vil have dertil (til Kantsler), da maa han sige dem, at han vil først tale ved Rigens Raad, om hvem som han vil have dertil, og at han ei før vil tage Indseglet op.“ Disse Ytringer antyde, at Nordmændene have staaet paa deres Ret og klaget over Rigsseglets Opbevaring i Danmark, hvilket har foranlediget Hr. Arnes Løfte at skaffe det tilbage. Men til Uheld var han nu død 1405, og Mar-

  1. I Margretas Instrux for Kong Erik (meddeelt af E. C. Werlauff i Nye Danske Mag. VI. 211 ff.) paa dennes norske Reise (1405 eller) 1406, erkjendes og, at det egentlige Rigssegl (sigillum) skulde være i Norge i Kantslerens Gjemme, medens Kongen hos sig havde det mindre Segl (secretum), som efter Kong Haakons Forordning egentlig Vicekantsleren skulde forvare (anf. St. 256–257). – Jeg benytter Anledningen her til at fremsætte min Formodning om, at hiin mærkelige Instrux er af 1405, og ikke, som den lærde Udgiver antager, af 1404; thi man seer (S. 253–254), at Kantslerembedet paa den Tid, Instruxen udstedtes, var ledigt, og at Arne Sigurdssøn først døde 1405 (Saml. III. 339) eller dog ikke før dette Aar, er neppe tvivlsomt. Aaret 1405 for Eriks Besøg i Norge stemmer og – saavidt jeg finder – bedre med de i Indledningen anførte Data, hvoriblandt især med Kongens Giftermaal, især naar man, med Hensyn til Udgiverens Bemærkning S. 211 Anm. 2, erindrer, at Kong Erik regner sine Aar i Norge fra en Dag mellem 7de og 23de Septbr. (rimeligst Mariamessen 8de September) 1389. 5te August 1403 er altsaa ganske rigtigt i Eriks 14de Aar, og Langebek kommer eet Aar tilkort i denne Konges Regjering, hvis Tidsregning Suhm har rigtig.
  2. N. D. Mag. VI. 253–254.