Hopp til innhold

Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur I.djvu/269

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
255
Norges Historie under Unionen.

(efter 1400) en dansk Mand Jakob Knutssøn (efter Vaabenet at dømme af Familien Jernskjæg), der uden Tvivl for havde været Domprovst i Roeskilde, ansat som Biskop i Bergen, hvorfra hun 1407 forflyttede ham til Oslo, hvis bedre doterede Bispestol Aslak Bolt maatte afstaae til Bisp Jakob[1]. – Kong Erik stræbte ligeledes at faae Bispestolene besatte med Udlændinger og blandede sig paa en voldsommere Maade, end hans kloge Fostermoder, ind i det geistlige Valgvæsen. Da Aslak Bolt i 1428 valgtes til Erkebiskop, blev Bergens Bispestol ledig, og hertil udsaa Kongen sin Kammermester Arne (Arnold) Klemetssøn, som uden Tvivl forhen havde været Cantor ved Vor Frues Kirke i Kjøbenhavn[2]. Tvivlsomt er det derimod, om han virkelig tiltraadte dette Embede, da Kong Erik kort derefter (1431) paatvang Upsalas Kapittel ham til Erkebiskop hvilket gav Anledning til alvorlige Klager fra svensk Side[3]. Alle Samtidens Vidnesbyrd skildre ham som en slet, usædelig Mand, og det synes, at han ikke er bleven viet til Biskop i Bergen[4], hvor han ei heller nogensinde omtales som nærværende, medens vi finde ham snart hist, snart her i Danmark. Da Kong Erik ligeledes, uvist paa hvilken Maade, havde faaet en dansk Mand Jens (Johannes, Jon) til Biskop i Oslo 1422 efter den ovennævnte Jakob Knutssøn, og ligeledes overdrog denne Kantslerembedet, var det ikke at undres over, at Rigsraadet i den følgende Tid stræbte at forebygge Saadant.

Med Hensyn til de kongelige Kapellers Geistlige havde Kongen derimod Kaldsret, og den Tvist, som under Unionen reiste sig angaaende de til disse Embeder valgte Mænd, var derfor af en anden Natur. Uagtet Apostelkirkens Provst i Bergen var Ka-

  1. Min Klosterhistorie S. 446–447. Samlinger til Norges Historie V. 333. ff.
  2. Dipl. Langebek. ved 1415.
  3. Lagebrings Svea Rikes Hist IV. 336. 576–578. Chron. de archiep. Upsal. 100. 101. “Argare bofwer var ei tå präst,“ siger Svenske Riimkrønike om ham.
  4. Endnu 1ste August 1133, Aaret før hans Død, kaldes han electus et confirmatus til Bergen, da han i Kjøbenhavn udstedte et Gjældsbrev til Kong Erik. (Danske Geheimearkiv.)