greta paalægger Erik at bruge Udflugter for ei at udlevere det. Om hvem hun og Kongen havde udseet til Arnes Eftermand udlader hun sig med en mistænkelig Forsigtighed: “Han maa ingen Anden tage til Kantsler og give ingen Anden Indseglet, end den som derom er tilskrevet at han skal komme til ham; thi han veed vel, hvem han derom har tilskrevet“. Uden nærmere at betegne ham, ytrer hun, at han for har omgaaet dermed (med Rigsseglet eller Kantslerforretninger), at Kongen ei kan faae nogen bedre dertil, samt antyder, at han hidtil har været Foged, altsaa vel en verdslig Mand, hvis Ansættelse som Kantsler vilde være noget uhørt i Rigernes Historie. Indvende Nordmændene, skriver hun, at han ei kan være baade Foged og Kantsler, skal Erik svare, “at han vil spørge ham selv ad, da han nok trøster sig dertil“ m. v. Dette viser Margretas Plan med det norske Kantslerembede. Hun vilde have det i Hænderne paa en underordnet, sig og Erik personlig hengiven Person, som ikke vilde gjøre Ophævelser mod Rigsseglets Anvendelse uden Rigsraadets Bifald. Imidlertid er det dog sandsynligt, at denne Plan har mødt altfor bestemt Modstand i Norge, til at Erik torde udføre den; i det Mindste kan hiin til Embedet udseede Foged ikke længe have beholdt det; thi allerede 1408 forekommer Jens Klemetssøn som Provost i Oslo og Rigets Kantsler. Han synes at have været Dansk, da flere Mænd med samme Fadersnavn nævnes ved denne Tid i Kjøbenhavns og Roeskildes Kapitler, og han er uden Tvivl den samme, som i 1415 var Degn og Formand for Kapitlet i Kjøbenhavn.[1] I ethvert Tilfælde er han neppe længe forbleven i Embedet, efterat dettes hæderligste Deel, Kantslerposten, var bleven overdraget til Biskop Jakob af Oslo, som vi første Gang have fundet i dette Embede i 1416, da han fra Teige Bispegaard ved Tønsberg udstedte et Landsvistbrev,[2] hvilket beviser, at han var Rigets, og ikke Kongens private Kantsler, der ikke var berettiget til at udstede slige Breve. Saaledes var altsaa efter 100 Aars Forløb Kants-
