Svigersøn Pfalzgreve Frederik beilede alle dertil; den overmodige og vægelsindede Erkebiskop Olaf manglede Kraft til at holde Statens Tømmer i saa urolige Tider; han og hans, som det synes især i de første 2 Aar mægtige, Tilhængere vaklede frem og tilbage mellem Lutherdom og Pavedom, selvstændigt Kongevalg og Tilslutning til Sverige eller Danmark. En lumpen Udaad (Hr. Vincents Lunges Mord) hævnede sig paa Ophavsmanden, idet den vendte Hjerterne fra ham og betog ham selv Modet; han faldt til Fode og de Raadende i Riget med ham; og saaledes foregik det sidste norske Kongevalg i Unionstiden (1536). Men Christian III anerkjendte det ikke, ophævede Rigsraadet i Norge, og bragte saaledes dette Rige i et provindsielt Forhold til Danmark. De senere Tronfølgerhyldinger her vare i og for sig neppe fornødne, og nærværende Afhandling i alle Fald uvedkommende.
Efter dette korte Overblik, som jeg, uagtet dets fuldkomne Overflødighed for de fleste Læsere, har troet at burde forudskikke for de Enkelte, der uden at kjende til Unionshistorien iøvrigt gjennemlæse disse Blade, skulle vi gaae over til Forhandlingerne ved Kongevalget i Kjøbenhavn 1513. Ved dette vare følgende 8 Medlemmer af Norges Rigsraad tilstede: Erik Valkendorff, Erkebiskop i Throndhjem, Andreas Muus, Biskop i Oslo, Andor (Halsteinssøn?), Biskop i Bergen, Mogens eller Magnus (Lauritssøn), Biskop i Hammer, Christiern Pederssøn, Provst ved Apostelkirken i Bergen, Hr. Nils Henrikssøn (Gyldenløve), Norges Hovmester Henrik (Hartvigssøn) Krumedike, Ridder, og Knut Knutssøn (Baad eller Bonde). Men da Henrik Krumedike tillige var Medlem af det danske Rigsraad, var dansk født og dansk sindet, maa han vel snarere betragtes som dansk end som norsk Rigsraad ved denne Leilighed. Allerede ved Kong Hans’s Haandfæstning, den saakaldte „Halmstad-Reces“ 1483, havde nemlig det danske Rigsraad faaet indført den for Varetagelsen af Norges særlige Fordele skadelige Skik, at Unionskongens Haandfæstning udfærdigedes fælles for begge Riger, og da dette ogsaa skede nu, staae samtlige Rigsraader nævnte i Haandfæstningen imellem hinanden efter deres indbyrdes Alder i begge Raad, saa man ikke
