Hopp til innhold

Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur I.djvu/237

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
223
Norges Historie under Unionen.

Rigsraad, som derimod hang ved gamle Kong Erik, fordi de betragtede ham som Norges Riges rette Arving. Senere gik det broget til med Kongevalgene. Først 3 Aar efter sin Ankomst til Danmark blev Christoffer Konge i Norge (1442), og som saadan kronet i Oslo. Efter hans Død valgte det danske Rigsraad paa egen Haand Grev Christiern af Oldenborg et Valg, det ogsaa i Marstrand i Marts 1449 fik en Deel af det norske Rigsraad til at tiltræde; men neppe var Erkebiskoppen kommen hjem til Nidaros, før han erklærede Valget aftvunget og ugyldigt, indkaldte den i Sverige valgte Konge Karl Knutssøn, som hyldedes og kronedes i Nidaros Novbr. s. A. Dette Valg vakte imidlertid Karls mange Fienders og Misunderes Frygt i Sverige; havde han før været en voldsom og egenraadig Herre, maatte de nu, da han havde faaet Rygstød i Norge, befrygte det Værste af ham. Hans hemmelige Fiender i Raadet sluttede derfor, som Karl paastod uden Bemyndigelse i Halmstad 1450 et Forlig med de Danske, ifølge hvilket Karl opgav den norske Krone til Fordeel for Christiern som nu hyldedes i Norge 1450, hvorpaa Recessen i Bergen – det lovlige Grundlag for Norges senere unionelle Forhold til Danmark – kom istand. Ved Christiern Is Død 1481 nærmede Nordmændene, uagtet de allerede i hans levende Live havde hyldet Sønnen Hans som Efterfølger, sig til Steen Sture og Svenskerne, og det varede i 2 Aar, inden Hans ved Recessen i Halmstad 1483 lovlig kunde optræde som Konge i Norge. Om Christiern IIs Valg 1513 er allerede talt. Ved hans Flugt 1523 var Norge atter i næsten 112 Aar kongeløst, og Rigsstyrelsen i Raadets Hænder; først 23 Aug. 1524 hyldedes Farbroderen Hertug Fredrik af Holsteen, som den danske Adel atter tvertimod Bergensforliget af 1450 egenmægtigen havde tilbudt Kronen. Kong Frederiks Forsøg 1529 paa at faa sin Søn Christian anerkjendt som norsk Tronfølger, mødte ubetvingelig Modstand hos Erkebiskop Olaf, og da Frederik døde 1533, var Norges Throne for første Gang efter Christoffer af Bayerns Død i egentlig Forstand ledig. Den danske Adels Valgcandidat, den Afdødes ældste Søn Hertug Christian Sveriges Konge Gustaf I og Christiern IIs