7) Item om breff at holde vill hans nade effther riiges raadz
raad oc töcke holle alle thee breff hans nade bör at holle.
8) Item om thee artikle konninꝗ Hans loffuede at holde etc. begerer hans nade at forclares.
9) Item om at affsette the fogether icke ære indfödde i riiget vill hans nade tale met raadet.
10) Item thenn artikel at ingen vdlendsch annammes i raadet samtöcker hans nade at ingen annammes i Norges riiges raad vden Danmarks och Norges indfödde menn.
11) Item hwilke article hans nade iche kann nv fultgjöre vill hans nade met Norges riiges raadtz raad giöre schickelse paa nar hans nøde kommer diit i riiget.
En mærkelig Vanskjebne hvilede over Kongevalgene under Unionen, hvis Bestemmelser i denne Henseende ingensinde kom til fuldstændig Anvendelse. Istedenfor at Kongen skulde vælges af de tre Rigers Raad i Fællesskab og paa bestemt Sted (Halmstad), bleve samtlige Konger valgte særskilt i de forskjellige Riger og til forskjellige Tider og Steder. Christjern II, til hvis Valgs Historie vi nærmest knytte disse Oplysninger i Unionshistorien var den eneste af Kongerne, som valgtes samtidigt af de to Riger, og det er allerede ovenfor oplyst, at selv dette denne Gang ikke var en i Erkjendelsen af Fællesvalgets Gavn og Lovmæssighed aftalt Gjerning, men idetmindste tildeels en Tilfældighed foranlediget af, at Formanden Kong Hans allerede havde tilstævnet et Møde af Rigsraaderne fra alle 3 Riger i Kjøbenhavn til den Tid, da Valgakten nu fælles kom istand for Danmark og Norge.
Hvilket af Rigerne, der først gjorde Brud paa Unionen, forsaavidt fælles Kongevalg angaaer, enten Sverige, som valgte sig en Rigsforstander i Engelbrekt Engelbrektsøn 1436, eller Danmark, som i 1439 tog sin nysvalgte Rigsforstander til Konge, kan være en temmelig ligegyldig Sag, da de maaske have Ret, som betragte selve Kalmarunionen af 1397 ophævet ved den nye Overeenskomst i Kalmar 1436; vi have her kun berørt denne Sag, for at antyde, at Brudet paa Unionen ikke udgik fra det norske
