Hopp til innhold

Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur I.djvu/21

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
9
Haakon V Magnussøns Historie.

landsk Hær angriber Riget uforvarende. De skulle heller ikke lade Udlændinger tage fast Sæde i Landet under Kongens Mindreaarighed, undtagen Kjøbmænd og Haandverkere, med Hensyn til hvilke der fremfares efter gammel Sædvane. De Tolv skulle, førend de tiltræde Formynderstyrelsen, aflægge Eed paa Helligdommen efter foreskreven Formular, at ville føre Rigsstyrelsen med Troskab, Retfærdighed og Uegennyttighed. Hvis nogen af dem bryder denne Eed, da skulle de øvrige lade ham straffe med samme Magtfuldkommenhed som selve Kongen. Hvis Kongen efterlader som Arving en Datter, og han enten i levende Live har giftet hende, eller og hun siden bliver gift med Raad og Samtykke af Dronningen, sin Moder, og de 12 Rigsstyrere samt de Biskopper og andre gode Mænd, som de Tolv tilkalde i denne Sag, – da skal hendes Mand være den første i al Hæder og Værdighed, saalænge som han befindes huld og tro mod Kronen og Riget, samt handler i Eendrægtighed med de 12 Formyndere; Intet, som hører til Rigets indre eller ydre Styrelse, skal han foretage uden deres Vidende og Samtykke. Hvis Dronningen overlever Kongen, da skal hun være nærmest i Hæder efter Kongedatterens Mand, og hun skal nyde sin Brudegave (tilgjöf) alle sine Levedage, saafremt hun opfører sig sôømmeligen, adlyder Rigets Raad (ríkisins ráð), og ikke gifter sig paany; ved hendes Død falder Brudegaven igjen under Kronen. Hun skal iøvrigt være i nøie Forvaring de 9 første Maaneder efter Kongens Død, for at det kan erfares, om hun er frugtsommelig. Endelig skal enhver umyndig Arving til Riget være i omhyggelig Forvar paa et af Rigets stærkeste Slotte, indtil han er myndig. Hvo, Mand eller Kvinde, som lader sig tage til Konge eller gjør Fordring paa Riget anderledes end overensstemmende med ovennævnte Arvetal, han er Guds og alle Helgenes Fiende, og i Raad og Daad en sand Forræder mod Kongen; og alle de, som bifalde eller hjælpe ham, have forbrudt Liv og Gods.

Som de, der havde været paa Raad med Kongen i denne Lovs Udstedelse samt samtykket og medforseglet den, nævnes i Indledningen: Erkebiskop Jorund, Biskopperne Arne af Stavanger, Narve af Bergen, Eivind af Oslo og Thorstein af Hammer, Lendermæn-