dem ved Siden i Forvaringen af Kronens Skat og Tilsynet med samme. Formynderne skulle straffe efter Loven i Livs- og Ejendoms-Sager, dog skal det under Kongedømmet faldne Gods henligge til Kongens Naade, naar han er kommen til myndig Alder; de kunne og meddele en Forbryder, som fortjener Naade, Fred til at sidde i Riget, til Kongen bliver myndig. Ingen Navnebøder maae de forøge under Kongens Mindreaarighed, og ingen Veizler (Lønninger) uddele større end Hirdskraaen bestemmer. For Mynten skulle de sørge til Kronens og Rigets Gavn. Hvis nogen Sysselmand eller Ombudsmand døer eller forbryder sit Embede, da skulle de Tolv, eller saamange af dem, som ere i Kongsgaarden, beskikke en anden i hans Sted. Den Fehirder (Skatmester), som var i Embedet ved den sidste Konges Død, skal, medmindre han forbryder det, vedblive deri, indtil den nye Konge naaer sin Myndighedsalder, og skal han hvert Aar gjøre Regnskab for de 12 Formyndere, naar disse ere samlede. De 8 af Formynderne som ei ere stadigen i Kongens Gaard, skulle een Gang hvert Aar, medmindre det findes oftere nødvendigt samles med de ovennævnte 4 og med de 2 Biskopper, og da skulle de vigtigste inden- og udenrigske Sager afgjøres efter Samtliges Raad og Overlæg, saaledes at i Tilfælde af Uenighed de Flestes og de Ældstes Stemme gjør Udslaget. Ved denne Sammenkomst skal gjøres Regnskab for Rigets Indtægter og Kongedømmets Skat, ligesom og for de fire nærmeste Formynderes Fremfærd i det Hele. Døer nogen af disse 4 eller forbryder sit Embede, da vælge samtlige de øvrige Formyndere en af de 8 i hans Sted, og udfylde derpaa sit Tal ved nyt Valg, saa de stedse i det Hele ere 12. De 8, som ei stadigen ere om Kongens Person, skulle forøvrigt, i hvor de befinde sig i Riget, have Tilsyn med Sysselmændenes og disses Lensmænds Fremfærd mod Almuen at de gjøre hver Lov og Ret; hvor de finde nogen Mislighed, skulle de søge den afhjulpen, eller hvis de ei formaae dette ved egen Magt, da skulle de stævne Angjældende til Kongsgaarden, for der at stande til Rette, og skal der hans Sag afgjøres, som om Kongen selv var tilstede. Fremfor alt skulle de have Tilsyn med, at ingen Komplotter danne sig til Kronens eller Landets Skade, at ingen Ufred opstaaer indenlands, eller nogen uden-
