Hopp til innhold

Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur I.djvu/17

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
5
Haakon V Magnussons Historie.

Forholdet mellem Audun og Hertug Haakon allerede i Kong Eriks levende Liv ei har været det venskabeligste. Auduns nøie Forbindelse i sin Tid med Alf Erlingssøn Jarl, der blev fredløs, fordi han dræbte Hr. Halkel Augmundssøn, en af Hertugens høitbetroede Embedsmænd, lader formode, at Audun og hans Venner senere ei have været synderlig vel anskrevne hos Hertugen. Men om han end har staaet i Spidsen for et mod Haakon uvenskabelig stemt Parti blandt Norges Høvdinger, saa er dog denne Omstændighed i og for sig ikke tilstrækkelig til at forklare den usædvanlige Haardhed, hvormed han blev behandlet, saameget mindre som Haakons Regjering forøvrigt er langtfra at vidne om noget grumt og opfarende Sind. Den grusomme Straf, som overgik den falske Margreta, maa man snarest troe skrev sig fra Mistanke om, at hun havde faret med Trolddom eller gjort sig skyldig i anden lignende, efter Tidens Tænkemaade høist afskyelig Forbrydelse mod Christendommen; thi i saadant Tilfælde alene kunde en Straf som hendes udenfor Lovens Bestemmelse være anvendelig.

Endnu en tredie samtidig Begivenhed maa her ikke lades uberørt. Umiddelbart efter at have omtalt Audun Hugleikssøns Henrettelse 1302 melde de gamle Annaler, at Hr. Bjarne Lodinssøn blev fængslet, eller ved den Tid sad fangen paa Ragnhildarholm Slot ved Konghella. Udentvivl er det den samme Hr. Bjarne, som i Kong Eriks tidligste Regjeringsaar var blandt Rigets Forstandere og Kongens Kantsler. Hans Brøde nævnes ligesaa lidt som Au-

    ligheden af at han – selv af Kongeætten og i Unaade hos Kongen – har med Hertug Skule eller Bisp Nikolaus som Forbillede havt saadant i Sinde og gjort Skridt dertil. Naar man da antager, at han af en eller anden Grund ikke har anseet det hensigtsmæssigt at benytte den unge Ingeborgs, Kong Eriks gjenlevende Datters Navn, saa maatte han søge en Bedragerske, og fandt hende i hiin Margreta. Sligt var forhen oftere forsøgt i Norge, og ikke altid uden Held, ligesom jo Historien i det Hele opviser mange Exempler paa lignende, den saarede Ærgjerrigheds Planer, der have været ligesaa dristige som en saadan vilde været fra Audun Hugleikssøns Side, hvis forresten hans og Margretas Skjebne staae i en saadan eller lignende Forbindelse.