duns, men hans Fængsling bestyrker Formodningen om Tilværelsen af et mod Haakon fiendtlig stemt Parti blandt Norges Høvdinger ved dennes Regjerings-Tiltrædelse, at dette Parti har været dannet af dem, som støde den afdøde Konge nærmest, og at Bjarne saavelsom Audun have været blandt dets Hovedmænd. Et saadant Parti i Norge med aristokratiske eller oligarchiske Hensigter til Kongedømmets Indskrænkning havde i alle Fald sit Forbillede i nærliggende heldigere Bestræbelser i begge Naborigerne. Haakons senere Omhu for gjennem flere Lovbestemmelser at knække og tilintetgjøre Lendermændenes eller Baronernes Magt lader sig ogsaa af saadanne forudgaaende Kabaler bedst forklare. Hvad forøvrigt Hr. Bjarne angaaer, da fik hans Fangenskab ei den sørgelige Ende som Hr. Auduns; thi allerede i 1304 finder man ham igjen i Frihed og i Kongens Tjeneste og Fortrolighed[1].
Kong Haakon vendte, efterat Mødet i Nidaros var sluttet igjen tilbage til Bergen, hvor han overvintrede. Det følgende Aar 1302 drog han til Oslo. Hans Ophold i denne Stad blev mærkeligt ved Udstedelsen af en høist vigtig Lov, hvorved Rigsarvefølgen væsentlig forandredes, og derhos Bestemmelser fastsattes for en muligen indtrædende Formynderstyrelse. Loven bestaaer ifølge dette dens Øjemed af 2 Afdelinger.
Den første indeholder Arvefølgen, der fastsættes paa følgende Maade: 1. ægtefødt Søn; 2. ægtefødt Sønnesøn; 3. ægtefødt Søn af ægtefødt Datter; 4. ægtefødt samfædre Broder; 5. ægtefødt samfædre Farbroder; 6. ægtefødt Søn af ægtefødt samfædre Broder, eller og, hvis denne ei er til, Farbroders ægtefødte Søn; 7. ægtefødt Datter; 8. Sønnedatter, eller og, hvis hun ei er til, Datterdatter begge selv ægtefødte, og af ægtefødt Fader og Moder; 9. Frillesøns ægtefødte Søn, eller hvis han ei er til, Frillesøn, eller dernæst Frilledatters ægtefødte Søn; 10. samfædre ægte Søsters ægtefødte Søn; 11. Farfaders Broders Sønnesøn, eller samfædre ægtefødt Fasters ægtefødte Søn eller ægtefødt Mosters ægtefødte
- ↑ Samlinger til Norske Folks Sp. og Historie. I. 145.
