2] Det lange aa udtrykkes ved Tegnet o for
Adskillelsens Skyld i:
- Hob — Mængde (t. F. f. Haab — spes —)
- vor — possesivt Pronomen (t. F. F. Vaar — Substantiv).
- fore — uadskillelig Partikkel, beslægtet med for — Præp., som forestille (t F. f. Faare — af Faar — som Farrestald).
3] Det kore aa udtrykkes ogsaa ved Tegnet aa:
a] Naar et beslægtet Ord eller en beslægtet Form har a, æ eller et langt aa i samme Stavelse, som: Baand (af binder, bandt), traadte (af træder), blaat (af blaa — forskjelligt fra blot — Adv.)[1]
b] For Adskillelsens Skyld, som: Aand (t. F. f. ond — med kort o) og Aande (t. F. f. Onde).
c] For Overeensstemmelsens Skyld, som Vaande (ligesom: Aande).
§. 8. Det vilde være umuligt at give saadanne Regler for Maaden at udtrykke Lyden æ paa i hvert enkelt Tilfælde, at man ved at følge dem kom til at skrive ganske overeensstemmende med den meest almindelige Skrivebrug. Det er ogsaa vanskeligt at bestemme, hvilken den almindelige Skrivebrug er. Naar saa er,
- ↑ Saaledes burde man skrive: saalgte (af sælger, Salg), vaagte (af vaage).
Tegnet o i Ord, som i Almuesproget har O, eller som i andre Former have Ø, ellers derimod ved aa f. Ex. Bog (Bok), Skov (Skog), sove (Søvn); Baag (Baak), Maag (Maag).
