Side:Norsk Retskrivningslære.djvu/15

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

skrives endnu Uhr (for Uur), t. F. f. fra Ur — f. Ex. i Urverden, som i det Tyske.

§. 7. Det lange aa udtrykkes for det Meste ved Tegnet aa, det korte i Almindelighed ved Tegnet o, som: Baad, om. Herfra er dog Afvigelser:

1] Det lange aa udtrykkes ved o foran g og v f. Ex. Bog, Skov.

Anm. 1. Herfra er igjen Undtagelser nemlig:

Aag — af at age (t. F. f. Conjunctionen og)
Laag (t. F. f. Log — en Indretning at maale Skibes Fart med)
Vaag — i Iis (vække — gjøre en Vaag)
Taage, som i det ældre Sprog hed Taag, (Tog — Krigstog)
Laage (t. F. f. Loge, som udtales: Losje).
vaage (beslæglet med Vagt). I Overensstemmelse hermed skrives:
Maag (Slægtning), Maage, Raage. Endelig skrives ogsaa:
Aager, aagre.

Anm. 2. Aarsagen til at aa i dette Tilfælde udtrykkes ved Tegnet o, ligger vel tildeels i Oldsprogets Retskrivning, ifølge hvilken den lange aa udtrykkes saaledes; men denne Betegnelsesmaade er vel saa meget heller bibeholdt, som dette aa ofte i beslægtede Ord og Former gaace over til o, som: sove, Sovn, Bog, Bøger[1].

  1. Hvis man vil tage Almuesproget til Hjælp kan det veilede forsaavidt, at det lange aa gjerne udtrykkes ved