Denne siden er korrekturlest
alle Eenstavelses-Substantiver e foran Fleertalsendelsen r: Mø—er, Træ—er.
§. 6. Til enkelte lange Vocaler i Enden af Ord føies et saa kaldet stumt e, nemlig:
1] Eenstavelses-Substantiver, undtagen dem, der ende paa u: Troe, Skye, Øe. Derimod udtales e i: Hue, Stue, Tue, og Hu, Lu o. s. v. skrives uden e.[1]
2] I Fleerstavelses-Substantiver, som have Tonen paa sidste Stavelse,[2] som Tyverie, Allee [t. F. f. alle af al], Armee [t. F. f. Arme — Fleertal af Arm]; derimod skrives: Nabo, Hustru.
- ↑ At føie dette e til Eenstavelses-Substantiver synes unødvendigt, ja kan endog vildlede: saaledes skrives Roe (udtalt Ro) paa samme Maade som Roe (udtalt Ro—e). Der ere ogsaa flere Forfattere, som ikke bruge stumt e i dette Tilfælde. Det Eneste, der kan anføres for denne Skrivemaade, er Overensstemmelsen med Verberne (Regel 4.)
- ↑ Ogsaa i dette Tilfælde udelade Nogle det stumme e, hvilket er rigtigt, naar man antager, at dette e kun skal bruges som Merke paa Sammendragning eller for Overeensstemmelsens Skyld. Man kan ogsaa indvende mod Brugen af det stumme e i dette Tilfælde, at det kunde blive forvexlet med det lydelige e i nogle af andre Sprog optagne Ord som: Materie, Historie. Imidlertid sees dog Nytten deraf i et Par af ovennævnte Exempler. Brugen af e i disse Exempler kunde dog ogsaa ansees som Fordobling af Vocalen, for at tilkjendegive, at e, som sædvanlig er kort Enden af Ord, skal udtales langt.
